Yogaens sande vej eller en moderne vestlig tilgang.

Jeg følger bloggeren Ida Skyttes blog på Fitliving og det nyeste indlæg rammer lige midt i mine tanker om balancen i vores holdninger og måden at give vores liv mening på. Ida’s indlæg handler om, hvorvidt det er passende, at yogalærere spiser kød og i bund og grund om man som ”yogi” bør spise kød. Rigtig mange forbinder yoga med en livsstil som vegetar eller veganer og måske med god grund, for rigtig mange yogier lever på denne måde. Den oprindelige yoga er blandt andet baseret på et sutra, en tekst, skrevet af Patanjali for over 2,500 år siden. Sutraen indeholder blandt andet 8 trin til, hvordan man gennem yoga opnår ro i sindet, en sund krop og spirituel bevidsthed. Én af disse forskrifter, er at være ikke voldelig, hvilket kan tolkes som ikke voldelig over for både mennesker og dyr, hvorfor mange yogier altså er vegetarer eller veganere. Ideen er for så vidt fin, men måske man kunne kigge mindfulness meditationens historie over skulderne? Den startede også som en del af buddhismen for mange år siden, men er i dag blevet tilpasset vores vestlige livstil. Kunne yogaen lære noget? Har vi virkelig behov for et sutra for at kunne leve vores liv og hvis vi har, er det så ikke mere en religion end en del af vores sundhed? Det fede ved mindfulness, synes jeg, er også at arbejde med den så dominerende kontrol. Alting behøver ikke altid være så forbandet perfekt, er åndedrættet en dag lidt udfordrende, så anerkend det og lev med det. Jeg har netop afsluttet en fed weekend med workshop med Simon Krohn i Hamsa studie Århus, hvor blandt andet vejrtrækningen blev vendt. En spurgte ind til brugen af ujjai vejrtrækningen og om det var det rigtige at bruge, hvortil der blev svaret noget i retningen af ”måske for dig men ikke nødvendigvis, det er jo en kontrrol af din naturlige vejrtrækning” som han også sagde ”If it isn’t broken don’t fix it” lav ikke om på det, der fungerer for dig! Vi er igennem tiden blevet opdraget med kontrol. Sutraer, religiøse bøger, filosofiske retninger, opdragelse, uddannelser og så videre. Vi er vant til at spørge og få præcise svar. 1+1 er stadig 2 men som tiden er, hvor vi arbejder mere og mere med vores indre sundhed, så er svarene ikke længere så faste. Hvad er det rigtige for dig! Jeg tror virkelig, at det nye sorte må være at slippe kontrollen og have det ret så fint med eksempelvis at være en kødspisende yogi der ”bare” trækker vejret uden at kalde det noget specielt. At acceptere at der ikke altid er et klart svar, men at man bare er nødt til at bevæge sig ud i balanceøvelsen og prøve at finde ud af, hvad der giver mening for dig!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s