Uge #1 godmorgen sind!

20130411-172002.jpg

 

I dag var det starten på et 8 ugers mindfulness kursus ved Anne Marie Beck. Jeg startede dagen med at glemme indkøbene ved hoveddøren og først opdage dem, da jeg, 2 timer senere, skulle ud af døren igen. Godt, tænkte jeg, jeg er vist klar til ”bevidst nærvær” kursus! Jeg har beskæftiget mig med det her mindfulness, noget tid nu, så jeg var vældig spændt på, hvad et 8 ugers kursus kunne tilføje. IKKE fordi jeg føler mig top sej til det, tværtimod. Men jeg følte nok bare at jeg jo har en ”vane”, jeg ”dyrker” det jo i forvejen og læser en masse om det. Men med åbent sind dukkede jeg op i Manvision huset og klar til dagens input. Det var dejligt at træde ind i det varme lokale, hvor yogamåtterne, yogablokke, tæpper, kompendium og cd sammen med Anne Marie bød os velkommen.

Anne Marie introducerede kort begrebet mindfulness, kursets forløb og hende selv. Efterfølgende præsenterede vi 7 kursister os selv og vi var så klar til at gå i gang. De 2 ½ time blev en fin blanding af meditation, feedback og dialog omkring øvelserne samt lidt forest yoga. Det var simpelthen så fedt med den åbne dialog omkring øvelserne. Det satte en masse tanker i gang og efter en af de sidste meditationer tænkte jeg ”Jeanette, du hat mediteret mindfulness mindLESS!” Så dagen i dag blev en vækning. Jeg er stille og roligt blevet lullet ind i en meditations vane og havde ikke opdaget, hvad jeg gjorde, var uden passion og nærvær, jeg gjorde det bar og sikkert fordi ”jeg ved det her er godt” og ”nu skal du også lige huske at meditere”. Jeg har haft meget i hovedet, det er en forklaring og det er jo fint at opdage at jeg er kommet på et sidespor, men det er også på tide at komme tilbage! Jeg tog for lang tid siden en beslutning om, at mindfulness og yoga var så godt for mig, at det skulle være en bevidst del af mit liv og alligevel kom jeg ind i en bevidstløs vane. Hvorfor? Er det måske normalt, at lige som med så meget andet, så kan det blive en hverdagsvane man gør uden at gøre det? HVORFOR prioriterer vi, undskyld jeg (jeg kan jo kun snakke for mig selv) alt muligt andet højere end mit helbred?  Hvorfor accepterer vi, undskyld igen, jeg, at blive en slave af dagen, tiden, normerne og alt det andet? Jeg synes, at dagen i dag har bevist, at når man går ind til noget med åbent sind uden store planer, så ender man med at få en fyldt rygsæk med hjem.  Jeg er også ret sikker på, at et mindfulness kursus ikke handler om at have et mål med det, men jeg vil nu alligevel sætte et lille mål. Jeg føler virkelig, at dette kursus er en stor gave, som har vækket mit sind – igen. Jeg vil derfor nu love mig selv, at give mig 8 uger ”mig tid”. 8 uger, hvor de ting, der er gode for mig bliver gjort som første prioritet. Jeg vil undersøge, hvordan jeg fokuserer, hvordan og hvornår vanen melder sig og prøve at finde ud af, hvorfor alt andet synes at komme i første række. Hvordan bliver det en prioriteret del af hverdagen uden at blive en tankeløs vane? Havde det været pilates eller yoga ville jeg have tænkt ”knib og træk maven ind” men det virker vist ikke rigtig på sindet, så måske jeg bare vil sige FOKUS!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s