Dobby effekten

20130416-203901.jpg

60.000 tanker, så mange går der cirka gennem menneskets bevidsthed i døgnet og mange af disse er gentagelser der looper. Jeg forstår det faktisk godt. Eksempelvis et uddrag fra mit eget tankespind: Sikke et fint træ… Det minder om X’s nye tatovering… Sjovt jeg løb ind i hende til træning… jeg skal lige huske at tjekke det løbehold… Puha det gik skidt i går… Måske jeg snart skal have nye løbesko… Åh pis jeg skulle være mindfull… 8 tanker på grund af et fint træ! Jeg kan huske, at Anne Marie (Life in Motion) på et tidspunkt fortalte, at tanker er impulser, der popper op i bevidstheden, som man kan lære at registrere og på den måde undgå, at den ene tanke tager den anden. Jeg har før tænkt at det jo lød meget godt, men hvordan dælen gør man så lige det? Under vores mindfulness træning på Anne Maries kursus i torsdags gjorde hun meget ud af, at vi skulle accepterer vores tanker og når vi under en meditation ”tog os selv” i at være ikke mindfull, altså at lade tankerne flyde, så i stedet for at slå os selv i hovedet så bare acceptere det og vende tilbage. Jeg har tænkt meget over det siden.

Kender man Harry Potter serien, så har man nok også stiftet bekendtskab med husalfen Dobby, der nærmest må betegnes som selvudslettende karakter, der konstant straffer sig selv, når andre altså ikke gør det. Det gør ham selvfølgelig til en stakkel men også til et væsen, hvor om man tænker, at hans liv er konstant afbrudt på grund af selvafstraffelse og han har mere tilbagegang end fremgang. Måske er det en lidt spøjs sammenligning mellem husalfen Dobby og mindfulness men for mig giver det mening. Hver gang jeg har sagt til mig selv ”arh for pokker, du er ikke mindfull”, så har det været svært at komme tilbage til meditationen. De gange jeg har tænkt ” hov” og ladet det være med det, så har der været en rolig tilbagevenden til min meditation og en overordnet større tilfredshed eller nydelse af den. Nu er det næsten 1 uge siden, at kurset startede og overraskende nok kan jeg allerede mærke en forandring, som jeg helt klart mener har med denne udslettelse af ”Dobby effekten” at gøre. En stille accept af tingene. Jeg er stadig nuanceret og kan stadig svinge ud og acceptere ikke bare tingene uden at forholde mig til dem, men jeg vender hurtigere tilbage til et neutralt stadie. Tankerne looper ikke så meget. ”Det er uretfærdigt… det er altså uretfærdigt… hvor er det dog uretfærdigt”. Det er nu blevet til ”det er uretfærdigt”. Vend tilbage til det neutrale plan, se nøgternt på det og derfra tage en beslutning. Tankerne kan jo være selvforstærkende og en uretfærdig ting kan blive værre for hver gang den dukker op i tankespindet.  At ”slå mig sig selv i hovedet med en bordlampe” fordi jeg ikke var mindfull er fortid og derfor kan jeg åbenbart nemmere nyde min nutid. Farvel til Dobby!

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.