Uge #3 Opmærksom på opmærksomheden.

Det er mit valg!

Det blev for mig et tydeligt tema under sidste uges undervisning ved Anne Marie Beck. På de 8 uger kurset varer, kan jeg lære at ændre mit tankemønster og nærværet, hvis jeg VÆLGER det! At træne det fulde nærvær kommer tydeligvis ikke ved at trække vejret alene, det kommer ved at træne og prioritere det. At være opmærksom på opmærksomheden. Det lyder jo så logisk, men alligevel er det først nu, det for alvor er gået op for mig. Jeg har faket min opmærksomhed! Jeg har tilladt tanker at snige sig ind, det føles ærligt taget som at blive snuppet med hænderne i kagedåsen. Lige som jeg med min bodyscan forestillede mig, at jeg mærkede mine tær uden rent faktisk at mærke dem så har det været det samme med mit tanke mønster. Jeg registrerede tankerne, men jeg tror faktisk, at jeg forventede, at ”det der mindfulness træning” på et tidspunkt på mirakuløst vis ville fjerne det. Det gør det ikke. Jeg opdagede, at når en tanke dukkede op, så havde jeg jo faktisk et valg. Vil jeg tænke tanken til ende og højst sandsynligvis starte dominoeffekten af mange tanker? Eller når jeg nu var blevet opmærksom på tankerækken, hvorfor så fortsætte den? Jeg har jo en mulighed for at sige ”nej tak, dig har jeg ikke brug for” eller måske bare ”ikke lige nu”. Jeg har mange gange hørt ”dukker der en tanke op så bare registrer den og vend venligt tilbage” og jeg har bildt mig selv ind, at det gjorde jeg så, men langt hen ad vejen så lod jeg måske tankerne være der. Det kan jo være så frygtelig kedeligt at ligge der og mærke de ”døde tær”, så hvorfor ikke lige tillade en lille god tanke eller to? Det her skal helt sikkert trænes! Jeg har opdaget, at jo mere jeg er opmærksom på mit tankemønster, positivt som negativt, så er jeg også mere tilbøjelig til at sortere i mine tanker. Tanker, der før fyldte meget, loopede, træner jeg nu nærmest ved at kigge på dem ude fra og nøgternt se på indholdet. Er det vigtigt lige nu? Får jeg noget ud af at beskæftige mig med disse tanker? Er tankens indhold rent faktisk det samme som jeg først lige antog, eller ligger der en anden mening bag? Det er helt vildt fedt at opdage, at det er mig, der styrer showet. Det er jo ikke fordi jeg nu er tanketom, men jeg vælger (næsten) selv, hvordan tankerne skal dominere. Jeg var i sidste indlæg ind på, at det at lære om mindfulness minder om en oprydning i sindet og jeg har flere gange i løbet af ugen set tankerne som bøger jeg kunne sætte på hylden og tage ned, når jeg havde brug for eller klar til at tænke på dem. Jeg glemmer da stadig ting, kan være små distræt og når der skal tages en beslutning så tænke ”argh er det nu det rigtige, hvordan er det nu det skal føles nede i maven?” men som et skilt på min fars arbejde siger: ”det umulige ordner vi med det samme, mirakler tager længere tid.”

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.