Når hverdagen rykker ind.

14 dage! Er det siden mit seneste indlæg. Trods frygt for at lyde som en kvinde på langt mere end de 36 år tør jeg nu godt sige, at tiden er forsvundet på ryggen af nye udfordringer og gode oplevelser. Det er bestemt ikke fordi udviklingen har stået stille. For 14 dage siden startede jeg på Coaching Managetment uddannelsen ved Ørsted udvikling og ledelse i København og den seneste tid har derfor været præget af lange busture mellem Århus og København, nye spændende mennesker og ny læring! Det er super spændende men for pokker da, det er også frustrerende! Jeg er jo nok typen, der bare gerne vil vide alt inden jeg ved det og forstå alt første gang jeg hører det. Realitetstjek, sådan er jeg ikke! Jeg oplevede, at om aftenen når jeg kom hjem, så loopede tankerne med rigtig mange ”hvorfor’er…” og ”du er nok bare ikke særlig klog”. Jeg blev så træt og den onde cirkel var startet, hvor det var svært at bryde ud og bare være til stede og være ikke dømmende. Endnu en gang dukkede tanken om, ”hvorfor fjerne min meditation ikke tankerne?” op. Efter et par dage med mange loopende tanker og en dalende energi slog det mig, at jeg jo havde muligheden for at kigge på tankerne uden at lade mig rive med dem, at det var et valg jeg skulle tage. Jeg satte mig godt tilrette og startede filmen af tanker. Når de dukkede op en efter en prøvede jeg at anerkende problemet uden at dvæle ved tanken og uden at give den saft og kraft. ”Du er nok bare ikke særlig klog” måske ikke, men jeg går jo på en uddannelse for at blive klogere og det er ok og sådan fortsatte jeg med alle de tanker, der stod på spring for at forsøge at stjæle opmærksomheden. Jeg vil helst ikke have det til at lyde som om, ”det gjorde jeg bare lige” for lade det være sagt med det samme, det her med at tæmme sindet og ikke lade sig rive med af tankestrømmen, jeg synes det er det sværeste! Men når det lykkedes er det også bare så fedt! Jeg er ikke frustreret over, at jeg ”bare ikke er særlig klog” men måske fordi jeg lærer tingene på en anden måde. Det er meget nemmere for mig at ”se” mine tanker og acceptere dem når jeg stopper dem inden de looper og løber af sted med mig! Anne Marie har på kurset introduceret os til to af den kognitive psykologis modeller.

20130521-185727.jpg Fig.1, hvor jeg ser mine tanker ude fra og umiddelbart suser mellem A og C, hvor fortællingen om tanken(A), medfører en reaktion(C). Jeg glemmer bare at komme omkring B fortolkningen, der er den egentlige grund til den givne reaktion. Ex Jeg husker ikke, hvad der blev sagt i undervisningen(A) – frustration(C). I mellemrummet mellem tanken og reaktionen ligger der min fortolkning(B) ”du er nok dum”. I stedet har jeg nu muligheden for at kigge på helheden. Jeg husker ikke, hvad der blev sagt i undervisningen(A). Ok måske var det ikke vigtigt for dig? Eller måske du lærer på en anden måde, du ved jo du ikke er dum(B). Accept, handling (C). En anden model er fig.2 der viser, hvordan krop, sind og tanker påvirker hinanden. Opmærksomheden fiser og farer rundt fra tanke til følelse, følelse til krop, krop til adfærd og sætter reaktioner i gang, der ikke altid er hensigtsmæssige. Starter jeg ved kroppen og åndedrættet

20130521-185807.jpg

har jeg derimod større mulighed for rolig og fokuseret at bevæge mig omkring diamanten. Roligt og ikke dømmende (!) observere reaktionsmønstret. Jeg tænker sådan derfor agerer jeg sådan. Grunden til, at jeg nævner det her, er fordi det for mig blev et rigtig godt billede af, hvordan mit tankemønster fungerer og hvor vigtigt det er, at blive opmærksom på det. Jeg er meget visuel og jeg er sikker på, at næste gang tankerne hiver mig rundt i manegen, for mon ikke det kommer til at ske igen, så vil jeg huske diamanten og tænke mig rundt om den i stedet for at følge alle de besnærende linier.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s