Problemet er problemet.

Umiddelbart ville jeg skrive om tanker – igen! Jeg synes det er vigtigt, det er jo lidt af en drilsk fætter den der tanke, og den er en vigtig faktor at forstå og føle på, set i forhold til meditation. Naturligvis set i forhold til ”du er ikke din tanke” og muligheden for at zomme den uden for mig og kigge på den frem for at tror på dens indhold. Forholde sig til den uden at være i den. Ja, tankerne er vigtige at forholde sig til, men jeg er faktisk nået til et punkt, hvor jeg må indrømme, at tankerne er lidt kedelige. Jeg burde i og for sig have masser af tanker og rigtig mange med godt og fyldigt indhold a la en fed spændings film. Men det er der bare ikke! De tusindvis af tanker jeg har hver dag er der selvfølgelig, men frem for at være fyldte med historier så føles det faktisk lidt som sæbebobler, der brister, når jeg rør ved dem. Jeg har vist før skrevet, at jeg godt kan li’ at være god til ting og helt ærligt så er det da mega belastende, når man skal kigge på sine tankers indhold og det så bare forsvinder! Sidste gang jeg var på kursus ved Anne Marie tog jeg mig selv i at prøve at skabe en tanke (!!!) Kom nu Jeanette, bare én  lille tanke med lidt indhold og den var der! Uha det var en fæl tanke, frygtelig. Men kun lige indtil at det gik op for mig, at jeg havde konstrueret tanken. Den var fake. Tanken var en tom skal uden indhold og måske er det faktisk bare sådan det tit er?! En tanke er noget jeg ubevidst – eller for stræber typer bevidst – kreere inde i mit hoved!?!? Det er kreativitet på et helt nyt plan!

Selvom jeg nu skriver, at jeg er nødt til at ”kreere tanker” for at føle jeg er med på mindfulness vognen så betyder det jo ikke, at tankerne aldrig er der og livet er som en let og elegant dans. På trods af, at min stresssygemelding ligge godt og langt bag mig, så mærker jeg stadig eftervirkningerne, fysisk. Åndedrættet kan have svært ved at glide rundt i kroppen, hvilket medfører træthed og svimmelhed. Jeg husker dårligt og det kan føles som om, at de tråde der i hjernen forbinder tingene, er blevet kappet over og hænger livløse og ubrugelige. En handlingsmæssig blindgyde.  Jeg har heldigvis nu lært at bruge pusterummet, som er en øvelse jeg selv kalder for vejrhanen. Det er en lille kort øvelse på 4 minutter, hvor jeg får mulighed for at stoppe op, mærke efter, er alt som det skal være? Trækker jeg vejret? Er trådene forbundet eller hvilke tråde er forbundet? Er der uhensigtsmæssige tanker? Hvordan har kroppen det? For mig er det et super fedt værktøj fordi jeg er den type, bliver meget grebet af de ting jeg gør og derfor kan glemme at mærke efter. Det behøver jo ikke ”bare” at være ”trækker jeg nu vejret”, men måske ”hvad har jeg lyst til? Hvilken tangent er jeg på vej ud af nu?” Det er en måde for mig at sætte handlingen på pause og kigge på det hele udefra. ”aha jeg er træt, men jeg trækker heller ikke vejret optimalt, tag lige en pause til det.” Før har jeg bare ignoreret symptomerne eller det er måske mere præcist at sige ikke været bevidst om, at jeg ikke kunne trække vejret, det er jo en del af kroppens mekanisme det skal nok komme i gang igen… Ja, hvis jeg gør noget! Men det er fedt at finde ud af, at eksempelvis det her med ikke at kunne trække vejret ikke er fordi jeg er et problem, nej, det er handlingen, der er et problem, handlingen som jeg skal gøre noget ved. På samme måde som med tankerne så kan jeg forholde mig til problemet uden at blive en del af det når jeg får det ”ud af mig selv”. Jeg er netop vendt hjem fra mit sidste modul på Coaching Management kurset, hvor vi blandt andet arbejdede med at flytte problemet ud af personen over for os. Jeg vil slutte af med et citat af Michael White ”Det er ikke personen, der er problemet – det er problemet, der er problemet”. Jeg er altså ikke min tanke og jeg er heller ikke mit problem.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.