Et bevidst valg om at sidde på førersædet…

Ugens hjemmeopgave fra Anne Marie har blandt andet været at have fokus på aktiviteter. De der giver energi og de, der dræner for energi. FED opgave! Som en start slog tanken mig ”ej helt ærligt, jeg er glad, jeg har det godt, der er da ikke noget, der sådan dræner for energi” – altså udover at betale regningerne… Men jeg blev da klogere! Anne Marie har flere gange citeret Jon Kabat-Zinn for at sige om meditation ”you don’t have to like it- just do it!” så jeg tænkte, ok, jeg skal bare gøre det og se, hvad der sker! Det var virkelig nemt at finde de gode ting; yoga, løb, lave mad, tage et bad… som sagt MANGE dejlige og energigivende aktiviteter, hvorimod siden med energi drænende stod tom. Lige indtil, at det gik op for mig, at for mig er det ikke aktiviteterne som sådan, der dræner, det er TANKEN om dem (ja, så var den her sørmer igen, tanken…)! Tanken om at skulle ind på netbank og betale regningerne. Tanken om at bestille tid til tandlægen- og dermed også et snarligt kommende besøg. Eller måske tanken om et kedeligt, men uundgåeligt møde. Tanken, tanken, tanken. Men det er som regel ting, der skal gøres, så på den måde kan det jo ikke undgås, eller kan det? JA for den da! For den negative tanke om, at det skal gøres kan jo undgås! Så i stedet for at tænke ”Ææævvvvv det gider jeg simpelthen ikke, det bliver nok også mega træls” Så øver jeg mig nu i at tænke ok jeg behøver ikke elske det, men det skal jo gøres og så slemt er det nok heller ikke.”

Jeg har netop afleveret eksamensopgave og har derfor siddet med hovedet begravet i bøger, noter, te og naturligvis med en summende pc foran mig. Det har været super fedt, fordi jeg har kunnet begrave mig i faget men måske også ”farligt”.  Jeg bliver opslugt, glemmer tid og sted og forsvinder mere og mere ind i mit hoved. Når jeg er i hovedet kan jeg simpelthen ikke mærke, hvad jeg egentlig har brug for, hvad ville være smart at gøre. Og selvom jeg er positivt optaget, er det så nødvendigvis energi givende?

En god veninde og jeg  ”har spyttet i hånden” på at deltage i et mini-triatlon og med min mormorsvømning vil det nok være meget fint lige at få puset svømmekanterne af. Så midt i eksamensskrivningen fandt jeg  mig selv en tidlig morgen liggende på ryggen i vandet og crawlede løs– eller prøvede i hvert fald. Det var fantastisk! Jeg nød den mystiske lyd af en verden under vandet. Stilhed og så alligevel ikke. Der slog det mig, at når jeg er i kroppen, når jeg får åndedrættet hele vejen ned og tillader mig selv den gode pause, så ved jeg, hvad der er godt for mig. Hvorfor husker jeg det så ikke mens jeg er optaget? Når jeg i flow hamre løs på tasterne? Måske fordi, at selvom jeg mediterer og laver yoga så er det stadig mig, der skal lære at stoppe op og registrere, hvor er jeg og hvad har jeg brug for lige nu og her! Yoga og meditationen hjælper med at finde fokus, men kun hvis jeg selv er opmærksom på det. På samme måde som ”pusterummet” er et bevidst valg om at stoppe op og tage en pause, så er at prioritere de energigivende aktiviteter vel det samme?!? Også selvom det er midt i en fed aktivitet men bare for at give sig selv muligheden for at stoppe op og rent faktisk mærke, er det fedt det jeg sidder og lave? Kunne jeg gøre det anderledes? Nyder jeg det overhovedet eller skal det bare overstås? Det er vel at være bevidst om at sidde på førersædet i sit liv og få det bedste ud af det!

2 kommentarer til “Et bevidst valg om at sidde på førersædet…

  1. Det er nemlig om at sidde i førersædet – og vælge ikke at hade det, der nu en gang må gøres. Man kan jo lige så godt vælge at lade være med at hade det og få det bedste ud af det. Jeg er igang med at lære at elske mit skrivebordsrod i opgavetider som disse 😉

    Jeg er oppe og køre nu, J. 1. indlæg har forladt tasterne..

    1. Fedt Anne! Glæder mig til at læse den!

      Ja det er utroligt, at noget der lyder så logisk og ligetil kan være så svært! Men det gælder jo i alt accepter hvad du ikke kan gøre noget ved og ellers så tag teten!

      Pøj pøj med skriveriet!
      – Jeanette

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s