Fup eller fakta?

Hvordan adskiller mindfulness meditation sig fra de øvrige meditationer??? Jeg synes det var et super godt spørgsmål og det fik mig til at tænke på en dokumentar jeg så forleden ”Kumaré- den falske guru”. Den handler om Vikram, der er amerikansk født, af indiske forældre, der lagde stor vægt på en fortsat dyrkelse af deres indiske værdier i form af hindu religionen og dennes kultur. Han vokser derfor op i en splittet kultur, i rummet mellem øst og vest, det religiøse og Hulk Hogan. Han studerer religionsvidenskab i håbet om at finde svar på, hvorfor religionen er så vigtig men han bliver mere skeptisk, har vi overhovedet brug for religion? Den indiske kultur med tilbedelsen af guruer, meditation og yoga får fat i USA. Vikram undersøger som en start ideen om guruen på baggrund af, i hans optik, flere tvivlsomme personers indflydelse på andre igennem deres status som ”lærde og ophøjede” personer og han beslutter sig for at lave et eksperiment. Vil folk tro på, at han er en indisk guru? Han opbygger sin egen filosofi, egne meditationer og yogastillinger. Filosofien er, at du ikke behøver en guru, du skal i stedet finde din indre guru frem! Hvordan det hele ender vil jeg ikke afsløre, men det er tankevækkende!

Yoga og meditation har fået et godt greb om vores vestlige livsstil og ser ud til at være kommet for at blive. Men hvordan skal man vide, hvad der er godt eller ”rigtigt”? Da jeg selv luftede tanken om at smutte til Indien for at få en yoga uddannelse var en del af reaktionerne ”uha nu skal du ikke falde i hænderne på en eller anden sekt…” Det var jeg nu ikke selv så bange for – man har vel sin logiske forstand med sig… Men når jeg ser programmet om Guru Kumaré så forstår jeg faktisk godt, hvor nogle falder for tanken. Det er mennesker, der alle søger et eller andet. Kærlighed, afklaring, solidaritet osv. De higer efter svar på livets mange spørgsmål og her er der en mand, der lytter og viser interessen! Mange af hans svar er det rene volapyk, men han er der for dem og måske er det med til at gøre, at hans meditationer og yoga praksis virker for dem?!? Jeg skal ikke kunne sige det, men tro kan flytte bjerge, som denne udsendelse tydeligt viser! Hvad gør jeg så, hvis jeg ikke er helt så interesseret i at afprøve forskellige tvivlsomme guruer inden jeg støde ind i den rette eller bare den rette meditation!?!

For godt 1 uge siden vendte mindfulness begrebet et nyt blad i sin danske historiebog, nemlig ved stiftelsen af ”mindfulness foreningen Danmark”. Jeg må straks indrømme, at jeg i den tid jeg har været bekendt med mindfulness har postuleret, at meditation kun er mindfulness, hvis det hedder MBSR (mindfulness based stress reduction) – det vil jeg nu trække i mig igen, det var en værre omgang vås! MBSR er en del, af mange begreber, inden for mindfulness og er den del som den anerkendte ph.D. Jon Kabat-Zinn blandt andet har udviklet. MBSR er et evidensbaseret og et helt specifikt program med klare retningslinier for undervisningen i det (8 ugers kurser i mindfulness) og er altså blot en del af mindfulness, med 30 år på bagen og bevis for at have gavnlige virkninger, er det måske grunden til min tror på, at dette er det ”eneste ene”?!? Simon Krohn skriver i sin bog om yogafilosofi ”Nærmere Noget”

”Meditation er ikke længere noget, man enten kan tro på eller ej. Opfattelsen er nu snarere, at det er teknikker, der virker, hvis man bare lærer at udføre dem rigtigt og har disciplin nok til at gøre det dagligt.” (s.64 ”Nærmere Noget af Simon Krohn)

Derfor synes jeg det er et super initiativ med en forening! I en verden, hvor vi atter oftere finder svar i østens lærdom og traditioner synes jeg det er rart at finde de retninger som lægger sig mere op ad min vestlige kultur og forståelse. Misforstå mig ikke, jeg elsker mystik og eventyr, men somme tider kan det også bare være rart at vide, at det her virker! Foreningen er fortsat ny og rammerne bliver stadig pudset til, men som der blev sagt ”Mindfulness er en særlig pakke, som det er værd at passe på!” og det kan jeg kun være enig i!

Link til DR’s dokumentar “Kumaré – den falske guru” er desværre ikke længere tilgængeligt.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.