dommens frirum

”Det var en dejlig meditation” Noget i den retning sagde jeg på vores sidste kursusdag, hvortil Anne Marie svarede ”ja, og hvordan kan du sige det uden at dømme?” Ehhhh… Dømte jeg lige der? Ja ”dejlig”.

I min verden har det at dømme altid været noget negativt. Når ordet at dømme dukker op har jeg ubevidst altid haft billedet af en rigtig dommer, altså en af dem med sort kappe og paryk og en kæmpe hammer, og det er da ikke ligefrem et positivt billede at få. Men det at bruge de positive tillægsord er jo lige så meget at dømme som når jeg bruger de negative. Det har været meget i mine tanker den seneste tid, hvordan kan jeg sige ting uden at dømme? Jeg er begyndt på yogalærer uddannelsen ved Hamsa og har netop overstået min coach uddannelse, så jeg vil da sige at min ”dommer” bliver udfordret. ”Ej hvor fedt at komme i gang”, ”pyha sanskit navne er svære at lære”, ”tak, det gik godt til eksamen”, mit sprog er jo fyldt med de her tillægsord, så hvordan erstatter jeg dem? Det skal jeg måske heller ikke, men som med så meget andet mindfulness, så handler det jo om bevidsthed og dermed også om bevidsthed omkring mit sprog. Hvordan taler jeg med andre? Hvordan dømmer jeg? Hvilken betydning har det?

Den negative dømmen, kan jo være med til at jeg flytter mig simpelthen fordi jeg pisker mig selv frem, men den kan jo også være med til at jeg går i stå, fordi jeg ikke længere tror på mig selv, det er en balancegang! Hvad så med den positive dømmen? Hvorfor er det godt at være bevidst om den?  ”Hold nu op, det var fedt” Skal vi ikke bare have en masse af det? Gør det os ikke glade, stolte og motiverede? Min tanke er, at hvis dommen er positiv, så kan det måske være svært at leve op til næste gang og når jeg nu skriver om yoga og meditation, hvor stræben lige præcis er no go, så kan der måske opstå en forvridning af intentionen ved min praksis ved at ville overgå den forrige oplevelse. Så jeg vuderer, at det gode faktisk kan være negativt. Så skal jeg lige pludselig opnå noget med alting, og er det egentlig så fedt? Jeg prøver ikke at komme frem til, at det her med at dømme er en tosset skidt ting, som vi nok bør glemme for at kunne leve lykkeligt videre, for hey somme tider er det bare helt vildt over fedt og andre gange total nederen og så skal det jo ud, men måske er det også helt fint at blive opmærksom på, at alting ikke behøver at blive bedømt? Jeg hører ofte personer, der arbejder med meditation og yoga svare med et slags ”mmm” et ord, en lyd, der er hverken enten eller, men som stadig er et slags svar. Måske er det også en type balance at finde, ikke at dømme konstant. På den måde får jeg et frirum til bare at gøre og være uden at skulle tage stilling til om hvordan det var og måske på den måde skabe ro… Jeg har lagt mærke til, at når jeg børster tænder, så er der ro, men det er altså virkelig også sjældent at jeg bedømmer mine tandbørstnings kompetencer, og det er faktisk virkelig dejligt at have en pause, hvor jeg ikke tager stilling til noget som helst. Jeg gør bare, hvad jeg skal. Så måske det der med at gemme dommeren, den negative såvel som den positive, lidt væk en gang imellem slet ikke er så tosset enda?!?

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.