Never been to me

Jeg elsker søndage! En yoga time og så en skøn omgang morgenmad, der kan nydes fuldt ud. Det er sjældent jeg laver planer for mine søndage, men jeg ender som regel med at have ordnet 1000 ting og nydt det samtidig med. Om søndagen brister hverdags boblen og det er lige en tand nemmere at puste ud og bare være og nyde.

Efter yogatimen i morges hørte jeg en pige beklage sig over den manglende musik i timen, uden musik kunne hun ikke koncentrere sig om yogaen. Jeg har hørt rigtig mange sige det og jeg forstår dem faktisk godt! Det er vel ikke helt forkert at sige, at vi lever i en underholdningsverden, hvor vi læser mens vi spiser, lytter til musik mens vi går og har fjernsynet kørende men uden helt at vide, hvad vi ser. Det får mig til at tænke på 80’er sangen ”never been to me” med Charlene, hvor hun synger

“I’ve been to paradise, but I’ve never been to me”

Vi fiser og farer rundt, vi multitasker og er i gang. Tidens trend er vel at vi skal være med, være opdateret? Vi ved, hvad der sker rundt omkring, vi rejser, interesserer os for tingene omkring os, bevidst eller ubevidst kender vi tidens trend og status og opdatering er en naturlig del af vores tilværelse. Men hvad med ”jeg’et”, følger det med?

Hvis man ikke er vant til at lytte til sit åndedræt eller mærke efter i kroppen, hvilket da også er pokkers svært, så forstår jeg godt, hvorfor det må være dejligt med musik og jeg tror rigtig mange er fint tilfreds med, hvad de får ude af deres ”musikalske yogapraksis”. Jeg har dog oplevet, at når der ikke er musik og flowet kører i et tilpas tempo – ikke for langsomt ikke for hurtigt – så forbinder krop og sind. Det kan være vanvittig grænseoverskridende – utroligt nok – men også en virkelig fin oplevelse! Der er intet mystisk ”ud af kroppen oplevelse” over det, eller ja, det er jo rettere det modsatte, men det er virkelig stort når sindet for alvor siver ind i kroppen og oplevelsen af total nærvær er til stede. Men ok, yogen handler jo så også om at finde ud af, hvad man vil have ud af sin praksis. Skal du have muskulært stræk som top atlet? Ønsker du at forene krop og sind? Eller måske du bruger din yoga som en hel regulær træning af kroppen? Uanset, hvad du bruger din yoga praksis til, så vil jeg til hver en tid anbefale, at øvelsen i at praktisere uden musik, uden underholdning er, hvad der skal stiles efter. Du får simpelthen mere ud af øvelserne! Jeg har en ide om, at når der spilles musik, så bliver åndedrættet sekundært og det er ærgerligt! Du kan sagtens dyrke yoga uden at være opmærksom på dit åndedræt, men helt ærligt, det er som at sove i ske med en bamse. Illusionen er der, men følelsen og dermed også virkeligheden bliver lidt tam. I yogaen bruges åndedrættet til blandt andet at smidiggøre kroppen men absolut også til at guide bevægelserne og skabe en fordybelse i stillingerne. Jeg elsker musik, men lyden af et naturligt åndedræt er, for mig, det smukkeste og mest beroligende, der kun bliver smukkere af at være en del af et fællesskab.

Jeg kan varmt anbefale at læse blog indlægget af Elisha Goldstein, hvor hun meget fint og nuanceret skriver om nutidens behov for opdateringer vs selvomsorg.

http://mbsrworkbook.com/946/would-you-rather-be-over-informed-or-happy/

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s