Just do it!

Billede

Jeg havde i går mit første ”tværfaglige” event, nemlig Bikefit og yoga, som jeg afholdte i Fitnessworld regi sammen med min skønne kollega Torben Jacobsen. Og jeg var spændt! Fra vi oprettede vores event og til selve dagen, fik vi mange ”klassiske” kommentarer med omkring yogaen. Min fornemmelse er, at til trods for, at yoga er blevet populær her hjemme, så forbinder mange, det stadig med 70’ernes ”hippie univers”. Det er jo vildt ærgerligt, for vi lever i en moderne verden og yogaen har virkelig udviklet sig. Jo mere jeg lær om mit fag, jo mere begejstret og flere muligheder ser jeg. Alt efter, hvor du lægger dit fokus i din praksis så kan yogaen skræddersyes til et bredt spekter, fra bekæmpelse af stress til optimering af din sport. Jeg tror at mange ser yoga som lidt avanceret strækøvelser og jeg vil til dels give dem ret. Når jeg har løbet eller dyrket en anden form for motion bruger jeg min. 20 min på yoga stræk af det specifikke område, der har været i brug og guss what, jeg mærker sjældent på min krop, at jeg har trænet – og nej jeg er ikke i top form – desværre! Jeg har eksempelvis ikke været på en bikefit time i over 10 år og det til trods, kan jeg ikke mærke på min krop i dag, at jeg gav den gas på cyklen i går! Yogaen handler ikke om at have en oversmidig krop, men om at styrke og strække de områder du har brug for! Skabe balance og fokus. Kan du ikke stå i fuldt hundestræk? So what? Du mærker sikkert noget der, hvor du står og det er det vigtigste!

Ryan Giggs, fodboldspiller for Manchester United, har siden 2001 dyrket yoga og tilskriver yogaen en stor del for hans lange karriere, hvor han stadig i en alder af 38 (!!!) er aktiv på sit hold. FEDT!

The yoga has definitely helped me,” the 38-year-old said. “It helps me train every day because it gives me the flexibility and the strength not only to play the game but to train as well.

http://www.ryangiggs.cc/tag/yoga

Så, som jeg ser det, er yogaen sund fornuft for sportsfolk i alle former. Jeg har været i kontakt med mange forskellige på mine hold, fra svømmere til golfspillere og fokusområderne er naturligvis forskellige, men resultatet er det samme. Det er en måde at passe på sig selv, men også en måde at optimere sporten på. Igennem balanceøvelser,styrke og stræk som kombinationen af stillingerne giver dig, men også igennem det øgede fokus du får igennem din praksis.

Så når du nu er blevet bevidst om, hvad yogaen kan gøre for din præstation, så mangler du ”bare” at finde frem til et sted at praktisere. Men hvad skal du vælge? Du skal kigge på, hvad du vil opnå og hvornår yogaen ligger i forhold til hvornår du ellers træner, spiller kamp, er til stævne osv. Jeg plejer at anbefale folk, at de kigger mere på instruktøren og mindre på ”typen” af yoga. Vi har jo alle forskellige uddannelser og lægger noget forskelligt i vores yoga. Men det er klart at top dynamisk og fysisk yoga egner sig bedre i stille perioder end lige før du skal præstere.

Jeg har mødt rigtig mange, der er bange for den første yoga time. Bange for ikke at være smidig nok eller bare ikke at kunne finde ud af stillingerne. Men hey, er det ikke normalt at være lidt spændt første gang du skal prøve noget nyt? Giv det et par forsøg og snak e.v.t. med instruktøren, jeg kender ingen yoga instruktører, der ikke ELSKER deres job og gerne vil hjælpe deres elever med at finde sig til rette! Så til sportsfolket derude – Just do it!

En kommentar til “Just do it!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s