Lag på lag

BilledeDe sidste par uger, har jeg opdaget, at den samme tanke eller måske rettere tema for en tankerække, er dukket op når jeg mediterede og/eller når jeg i løbet af dagen stoppede op for lige at tune ind på ”lige nu og her”. Det har irriteret mig grusomt! Jeg har ikke bare kunnet eliminere tankerne som at prikke på en sæbeboble eller bare registrere tanken for så at vende tilbage til meditationen og hverdagen, tankerne fyldte simpelthen for meget og et forsøg på at mindske dem var hårdt og energi krævende. Det har fået mig til at tænke på tanker og vel i og for sig hele sindet, som et løg bestående af mange lag. Nogle lag er nemme lige at fjerne andre skal der bruges lidt tid på. Hvad der gik op for mig var, at helt basale tanker som, hvad der er sket i dag, lige nu og her, er dem, man hurtigere kan eliminere. Puf, det behøver jeg da vist ikke at tænke på lige nu. Så er der de tanker, der involverer andre, de tager som regel længere tid, jeg har jo ingen chance har for at forstå, hvad andre tænker eller har af motiv, medmindre jeg spørg dem, og derfor oplever jeg dem som mere fyldige. I sidste ende er der de tanker, der er en del af min udvikling, accepten af, at tingene ændrer sig. Det virker jo paradoksalt, at noget, der er så tæt på alligevel kan virke som noget meget fjernt. Normalt har jeg ikke tænkte så meget over de forandringer jeg helt naturligt har været igennem, men de seneste 3 uger har jeg virkelig følt mig som løget, hvor et lag, og et noget genstridigt et af slagsen, var ved at blive fjernet. Jeg har hele tiden kunnet se og mærke tankernes effekt og vidst, at jeg var nødt til at være opmærksom på, at de ikke overtog magten, men jeg anede ikke, hvordan jeg skulle forholde mig til dem. Jeg sidder nu tilbage, med et lag mindre og helt ærligt, så er jeg ikke helt sikker på, hvad jeg har gjort! Men ting tager tid og nogle ting kan ikke forceres, det kommer i det tempo jeg er klar til. Den lidt provokerende klassiske sætning, men når jeg kigger tilbage på de seneste par uger kan det føles som om, at hver gang jeg har mediteret og været frustreret over de samme tilbagevendende tanker, så har det alligevel betydet, at jeg langsomt har arbejdet mig igennem tankerne og til sidst set dem klart og accepteret omstændighederne. Måske er det her nemmere end det ser ud til? Når en tanke dukker op, så registrer og accepter den. Hvor tit har jeg ikke snart hørt det? Men måske er det bare sådan det rent faktisk er. Ikke fordi alting bare skal accepteres a la ”vend den anden kind til”, men måske, hvis jeg formår at slappe af med tanken, så bliver det nemmere at se den ude fra og dermed også at forholde sig til den? Hvordan jeg så lige gør det bliver næste spørgsmål! For jeg er nu ret sikker på, at næste gang jeg står over for noget lignende, så vil det stadig være svært i begyndelsen, men forhåbentlig er jeg blevet en erfaring rigere og derfor have nemmere ved at kigge på de store spørgsmål, de store tanker, uden at de fylder så meget. Bevidstheden er blevet udvidet og jeg håber det hjælper med de næste lag!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.