Et nyt år.

Velkommen 2014!

Jeg synes der er noget næsten magisk over at træde ind i et nyt år, en slags frisk start, hvor alt er muligt. Lidt noget vrøvlegentlig, for hvis jeg vil have noget til at ske, hvorfor så vente med det til et nyt år? Men nytår forbindes nu en gang med en ny frisk start og med muligheder. Der bliver lavet nytårsfortsætter, der repræsenterer den nye start og det kommende års muligheder. Jo, jo jeg har bestemt selv været der. Købt mig fattig i kosttilskud og vitaminer, når ja og den aller sidste pose blandselv snolder, en stor en selvfølgelig, og efter kort tid, tja så er det lige som om at nytårsfortsættet var mere spændende i Januar end Februar.

Sidste år var jeg 1. Januar på lidt af et nulpunkt, så 2013 kunne gå i mange retninger. Mit nytårsfortsæt? At få et dejligt år! Og jeg føler mig så privilegeret over at kunne skrive, at året overgik min vildeste forventninger og forhåbninger. Noget meget simpelt blev til noget meget stort. Så da ”tiden for nytårsfortsætter” nærmede sig i 2013 blev jeg både rørt over at kunne se tilbage på året, men også lidt skeptisk. Hvorfor skynde mig videre ind i et nyt år med nye mål? Hvad med taknemligheden over det forgangne år? Jeg summede over tanken om nærmest at føle mig utro over for 2013 ved straks at begynde på et nyt år og et nyt nytårsfortsæt, men blev bevidst om bevidstheden. Bevidstheden om at være taknemlig over et dejligt 2013 og de muligheder der dukkede op, men også en bevidsthed om at jeg nødvendigvis også måtte kigge fremad og gøre mig en ide om 2014.

Jeg var på et tidspunkt til en klarsyns aften med en god veninde, hvor mediet Cilje Tinemarie Tiemroth Brugte meget tid på generelt at snakke om livet. Om man nu tror på, at der er mere mellem himmel og jord, åndelige hjælpere osv, er op til hver enkelt at finde ud af og ikke noget jeg vil skrive om her, men et af hendes budskaber satte sig fast i min hukommelse ”du skal være klar i spyttet over, hvad du vil med dit liv. Hvis ikke du selv ved, hvad du vil, hvordan skal du så søge hjælp til at skabe det?”

Så jeg tænkte en del på, hvorfor mit 2013 havde været et dejligt år?! Fordi jeg var åben, hvad havde jeg at miste?! Jeg havde besluttet mig for at have et dejligt år og uden at den tanke som sådan forfulgte mig igennem mine beslutninger, så tror jeg alligevel, at det havde skabt en bevidsthed om at være åben over for mulighederne og givet en grundfølelse af, hvad jeg ville. Så for mit fortsæt for2014 ønskede jeg virkelig at gentage, at det kom fra hjertet, bevidstheden og ikke hjernen, impulsen. Det betød også, at da jeg hoppede ind i 2014 så var det uden et fortsæt, det havde simpelthen endnu ikke taget sin form.

Jeg har nu fundet årets fortsæt – The Balance in Mind! Tænk sig, at noget, der er så tæt på, kan være så svært at se… Og det kan måske virke paradoksalt, at temaet for min egen lille blog kan blive mit nytårsfotsæt, og kan det overhovedet det? Ja, for til trods for, at jeg er i berøring med temaet hver dag, på den ene eller anden måde, så synes jeg stadig det er djævelsk svært at arbejde med balancen i hverdagen! Balancen med mig selv og min egen hverdag, ikke at fryse fast i en given form eller historier, at tillade tanker uden at det tager permanent ophold i mit sind, men især også i forholdet til min omverden og måden at møde den på. Så fortsættet må blive at forsøge at finde balancen og være åben over for forskelligheder og muligheder i en evigt foranderlig og dynamisk verden.

Godt nytår!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s