Monkeymind

Billede

Tankens kraft. Hver gang jeg hører det omtakt tænker jeg, hvis man skulle kategorisere det mest kraftfulde i hele universet, så ville tankens kraft ligge ret højt! Tankerne er nyttige, de har trods alt sikret vores arts fremgang og uden tanker, hvor ville vi så være i dag? De er grunden til udvikling, men samtidig med deres dynamiske egenskab, kan de også formørke og sløve. Jeg har efterhånden skrevet en del om tanker og kraften bag dem, men for mig er de nærmest det essentielle i at kunne være nærværende, mindfull.

Buddhisterne kalder vores hjerner for ”monkey mind” fordi vores tanker svinger sig fra den ene til den anden og vupti lige pludselig er opmærksomheden langt inde i junglen. Somme tider føles tankernes magt virkelig også som om at være forsvundet i en skov, der bliver mere og mere tæt om mit sind. Den brede horisont bliver til en lille prik.  Men lige som med alt andet, så kan det gå op og ned, hvor meget tankerne får lov til at fylde og i nogle perioder er der jo generelt mere at tænke på og derfor også måske mere svært at modstå tankens kraft. Hvis jeg har haft disse perioder, hvor en tanke har ført mig ind i den tætte jungel, så har jeg haft en tendens til at skælde mig selv ud. ”for pokker Jeanette, hvorfor opdagede du det ikke? Man skulle ikke tro du bruger meditation i din hverdag!”

Jeg er gået i gang med at læse Jon Kabat- Zinn’s bog ”Lev med livets katastrofer”. Jeg var simpelthen nået til et punkt, hvor jeg havde brug for at fordybe mig yderligere i mindfulness og finde mere forståelse for, hvad det hele drejer sig om. Jeg kan huske, hvor meget det rykkede, da jeg deltog på Anne Marie Becks 8 ugers kursus og savnede aha oplevelserne. Der er passager i bogen, hvor jeg kan nikke genkendende til det der står, men også passager, hvor det måske er anderledes formuleret eller at min udvikling har gjort, at jeg forstår tingene anderledes. Så, hvis jeg skal vende tilbage til min ”monkeymind” og det faktum, at det irriterer mig grænseløst, at jeg lader mig forføre af mine tanker, så bryder jeg med en del af ”konceptet”, nemlig accept.

”Accept i den betydning, vi anvender ordet, betyder simpelthen, at du er villig til at se tingene, som de er. Denne indstilling gør det muligt at handle hensigtsmæssigt i dit liv, uanset, hvad der sker.” s. 76

Så ved at acceptere, at jeg har ladet mine tanker forføre mig, så bruger jeg ikke ekstra energi og dermed flere tanker på at slå mig selv oven i hovedet. Når jeg så har accepteret det, kan jeg kigge på, hvad det var, der fjernede min opmærksomhed, lære af det og måske være opmærksom på det fremadrettet. Tilbage i april skrev et indlæg ”Dobby effekten”(https://thebalanceinmind.com/tag/accept/), hvor jeg mere eller mindre skriver om samme problem som i dette indlæg forskellen er dog, at jeg har en fornemmelse af, at hver gang jeg vender tilbage til den manglende accept af min monkeymind, så lærer jeg noget nyt, hvilket jo er virkeligt fint, for det er vel det, det her handler om; at lære mig selv og mit sind at kende og arbejde med det?! Når jeg underviser yoga siger jeg som oftest, at yoga handler om at arbejde med kroppen. At være intelligent omkring sin krop, altså passe på og mærke efter og acceptere, hvad du kan og især ikke kan. Måske jeg skulle huske mig selv på det, når jeg arbejder med smidigheden af mit sind!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s