Kroppens signaler – mindful spisning.

mindful spisning

Mindful spisning er en gren af mindfulness jeg ikke har skrevet meget om. Det er som sådan en del af min hverdag idet at jeg forsøger (med tyk streg under forsøger) at spise min morgenmad med fuld opmærksomhed. Ingen mails, bøger, programlægning eller noget som helst andet til at forstyrrer – ja altså udover de evigt tilbagevendende tanker, der party crasher for så, venligt, at blive ført ud igen.

Førhen har jeg nok lidt tænkt mindful spisning som noget mystisk humbuk, for helt ærligt, hvad kan det lige hjælpe at spise sin mad med fuld opmærksomhed? Som jeg skrev om i indlægget om en dag i stilhed, under mit 8 ugers mindfulness forløb, ved Anne Marie Beck, skulle vi her indtage vores frokost i stilhed og uden kontakt som sådan med kursets andre deltagere. Sanserne blev simpelthen skærpet og det gav en eksplosion af smags og syns indtryk! Men når der snakkes om mindful spisning i forbindelse med eksempelvis vægttab eller generelt kost omlægning, så handler det vel i høj grad også om at lære at mærke efter; er jeg stadig sulten, eller er det automatpiloten der får mig til at tage en ekstra gang? Har jeg virkelig lyst til den kage? Eller er det igen bare automatpiloten, der taler? Så for mig er det i virkeligheden, hvad mindful spisning handler om, at lytte til min krop og hvad den egentlig gerne vil have! Igen at lærer at skelne mellem kroppens signaler og hjernens impulser i form af tanker.

For et par måneder siden begyndte jeg at lægge mærke til, at jeg følte mig meget træt, tung og tendens til at være irritabel. Jeg vidste, at især sukker kunne være årsagen, så jeg valgte at skære ned på sukker og mel og begyndte hurtigt at live op. Det betød, at jeg valgte at lægge min kost fuldstændig om og lave helt andre prioriteringer! Jeg er begyndt at leve efter LCHF (low carb high fat) principperne og selvom der var en overgangsperiode, hvor kroppen lige skulle vænne sig til ny og anderledes kost, så er det fedt (ha ha) at mærke ændringen i kropen og sindet. Igen, det handler ikke om en lykkepille, der pling fjerner alle problemer som træthed osv, men min krop og mit sind har det markant bedre. For at finde ud af, hvad det her LCHF var for noget har jeg brugt Jane Faber’s hjemmeside, Madbanditten og hendes fine og lækre bog ”mæt og slank med LCHF”.  Jeg elsker, at hun ofte skriver noget a la det her virker for mig, men find ud af, hvad der virker for dig. Det ”tvinger” mig til for en stund at glemme tankerne om ”hvordan mon jeg har det med det?” men simpelthen at lære at mærke til det. ”Når jeg spiser sådan i en periode reagerer jeg sådan” osv. Det er fantastisk god læring, fordi vores kroppe jo er forskellige og dermed også forskelligt, hvad vi kan og bør spise, men også virkelig svært at lære at skelne mellem kroppens reelle signaler og tankernes indblanden.

Jeg fandt på et tidspunkt dette citat, husker ikke hvor fra – øv, men synes det er vildt fedt!

”Er tilværelsen virkelig blevet så vanskelig for os mennesker, at vi skal have eksperter til stort set alt? Eller er det eksperterne, der er medvirkende til at gøre vort liv så kompliceret, at vi har mistet troen på, at vi selv har magt og evne til at mestre vort eget liv? Er det historien om det moderne livs kompleksitet eller historien om kompleksiteten som et nyt og postmoderne ord, der forfører mennesket ind i en forestilling om, at livet er så kompleks? Hvad er hoved og hale, ægget eller hønen, fup eller fakta?”

Jeg synes nu stadig det er rigtig fint at have kloge hoveder – bryder mig ikke helt om ordet ekspert – der kan hjælpe med nogle spørgsmål, men langt hen af vejen tænker jeg, at mange spørgsmål handler om at tage sig tid til at mærke efter og finde ud af, hvad der er rigtigt for mig selv. En ting er helt sikkert, for mig står mindful spisning ikke alene! Uden at kende til tankernes kraft synes jeg det er svært at skelne mellem kroppens signaler og tankens signaler, og mellem norm og realitet.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.