En uventet rejse!

 

Dagen i går, den 9/2-14 , var for mig noget helt særligt! Det var min første gang, hvor jeg skulle afholde et event, hvor jeg skulle formidle yoga og mindfulness. Jeg har før afholdt specifikke yoga events, men at få mindfulness delen på gave mig en fornemmelse af at skulle formidle det samme som jeg prøver igennem min blog – live!

 

Jeg kæmpede lidt med at finde den rigtige vinkel på mindfulness delen, jeg har jo ”kun” praktisk erfaring med mindfulness krydret med forskellige kurser og jeg har en kæmpe respekt for de dygtige mindfulness instruktører, der med uddannelse og erfaring i ryggen, formår at guide os andre igennem junglen, så det var vigtigt for mig at gøre det tydeligt, at jeg ikke var en faglig person men mere en formidler. Jeg ville forberede de fremmødte på yogaens og mindfulness’ myter og faldgrupper, som havde gjort mig selv forvirret og som jeg ville skåne dem for.

 

Da jeg gik og forberedte mig på timen ville jeg lige tjekke, hvor lang tid jeg havde blogget, så jeg loggede ind for kort tid efter at sidde helt stille med en lille klump i halsen – og vist også lidt vådt i øjenkrogen. Min blog havde i går 1 års jubilæum! Det kan måske virke lidt oversentimentalt at blive så rørt over et 1 års jubilæum for en blog, men for mig var det meget mere end det! Som jeg var inde på i mit indlæg omkring nytårsfortsætter, så har jeg haft et fantastisk spændende 2013 og at opdage, at bloggen over min egen rejse med yoga og mindfulness havde jubilæum samme dag, jeg for første gang offentligt skulle dele ud af mine erfaringer var virkelig overvældende og på samme tid enormt beroligende. Jeg havde for 1 år siden taget et valg om at søge og forandre, finde forståelse og formidle og selvom min rejse langt fra er slut, så sidder jeg alligevel med en følelse af at have nået den første destination.

 

På vej hjem fra eventet kunne jeg ikke lade være med at tænke på, om mit udgangspunkt nu havde været det helt rigtige. Det gik op for mig, at min indgangsvinkel havde været velmenende men ikke særligt oplysende eller udviklende. Er det, at mindfulness ikke kun handler om siddende meditationer eller at yoga er meget mere end besværlige stræk i virkeligheden det mest spændende at fortælle om? Eller ville det være mere spændende at forberede dem på, at foran dem ventede der en rejse? En rejse, hvor bevidstheden om at du selv skaber vejen og oplevelsen var i fokus. Så både når det gælder yoga og mindfulness så gælder det om ikke nødvendigvis at stræbe efter det perfekte, men at arbejde bevidst med det, der er lige nu og her og acceptere det, som er! Accepter, at tingene ikke er perfekte! Ja du har tanker når du mediterer og nej du kan ikke slå knude på dig selv, men så længe du er bevidst om det og accepterer det, så kan du arbejde med det.

 

Hvis min egen rejses destinationen skulle have et navn ville det nok være accept.  At lære at acceptere, at perfektionisme ikke altid er en mulighed eller løsningen og at acceptere at de svære ting eller tanker er et skridt i retningen til at kunne ændre på tilstanden eller måske bare at være med den.  Det er bare sådan det er! Hvis jeg ikke accepterer det vil mine tanker forsat søge tilbage til emnet og på den måde gøre det større og sløret. Ved at acceptere det kan jeg observere det og derefter forholde mig til det.

 

Så når jeg i aften igen skal afholde eventet må det blive med et nyt fokus.

 

Det handler ikke om at stå i den perfekte stilling i yogaen og det handler ikke om at sidde fuldstændig tanketom i timevis meditation. Det handler om din og min bevidste rejse dertil, med fokus på lige nu og her og accepten af tingene som de er. Tja, det handler vel om at finde balance!

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.