Kys det nu

 

Nuets kraft, bare ordet har en magnetisk tiltrækkende kraft. For nuet er blevet en luksus vare, et begreb vi i vores moderne verden har lært at stræbe efter som en pendent til vores hektiske liv. Et begreb der skaber rolige, positive og kraftfulde billeder af en mere harmonisk hverdag.

Flere og flere henvender sig med spørgsmålet, hvordan lærer jeg at være i nuet? Ofte tænker jeg ”gad vide, hvorfor de spørg mig?” for skal jeg være helt ærlig, så føler jeg mig bestemt ikke altid tilstede i nuet. Jeg finder stadig min mobil i køleskabet eller mine indkøb stående uden for hoveddøren, så er jeg den rette til at svare? Men hvad vil det egentlig sige at være til stede i nuet? For forventes det, at vi kan lære at være til stede i nuet hele tiden?

Inden for mindfulness er det med at være i nuet ret kortvarigt. Du er i nuet når du opdager at du ikke er det. I det øjeblik du begynder at kommentere på det a la ”pokkers, nu slæbte tankerne mig væk igen”, ja, så har du igen mistet nuet. Så når man først graver helt ned i det her med nuet, så er det mere komplekst end som sådan. Jeg har før prøvet at læse Echkart Trolles bog ”Nuets kraft”, men skal jeg være helt ærlig, jeg forstod den ikke rigtigt, så måske er jeg bare ikke klar til at forstå dens budskab!?

Så, hvis det skal gøres mere enkelt, hvad gør man så for at være mere tilstede lige nu og her? Først og fremmest tror jeg det kræver motivation, for uanset hvad, så kræver det, at du skal arbejde for det og lets face it, det er pokkers svært at arbejde for noget man faktisk ikke helt ved, hvad er. Så hvorfor ønsker du at være mere nærværende? Hvad er det du forventer at få ud af det? Hvad er det for et billede du har af det at være mere nærværende? Når du så har billedet af, hvad det bevidste nærvær er for dig, så skal du give slip. Du opnår det ikke ved at jagte det, pokkers os ik?! Jeg kan godt have tidspunkter i løbet af dagen, hvor jeg stopper op og kan mærke ok nu er jeg her jo. Mit åndedræt er roligt, jeg tænker ikke på fortiden eller fremtiden, jeg nyder bare at være, lige her, lige nu. Og vupti er jeg tilbage i at tænke. Tænke på nye måde at sekvensere mine yoga timer på, analysere ting jeg har set eller læst. Så det bevidste nærvær er for mig flygtigt men vigtigt, fordi det får mig til at stoppe op, mærke efter og kortvarigt bare at nyde roen.

Så, hvis jeg skal give et bud på, hvad det vil sige at være nærværende, så er det ikke at jagte det, men at øve dig og nyde det i de sekunder du mærker effekten. Lær dine tanker at kende, lær dit åndedræt og din krop at kende og giv dig tid for dig selv. Det tager tid og arbejde at lære sit sind at kende, men det er det værd. Du træner at mærke, hvornår dit sind, din krop og din dag ræser derudad og lærer at stoppe op, mærke efter og ja bare være, kortvarigt, for så igen at blive afbrudt af tanker om fortid og fremtid.

En øvelse jeg synes er helt fantastisk er at spise med fuld opmærksomhed. En mulighed for at nyde den mad, der står foran mig. Nyde synet, smagen og konsistensen af maden, uden at bedømme om det er godt eller skidt, bare være med det. Hver gang jeg opdager, at tankerne har fjernet mit fokus så nedskriver jeg mentalt, hvad det var og vender så tilbage til at spise med fuld opmærksomhed. Det lyder nemt, men til tider kan det være en kæmpe udfordring! På den måde kan man træne det bevidste nærvær eller at være til stede i nuet på mange måder. Tage et langt bad, gå en tur eller ved at være sammen med andre. Læg mærke til personen over for dig. Hvordan ser vedkommende egentlig ud? Hvordan dufter personen? Hvad siger personen? Osv.

Jeg var til en forelæsning med Jacob Piet – psykolog, ph.d. og uddannet underviser i MBSR – som spurgte noget i retning af ”Hvor tit drømmer du ikke om at komme hjem og få en dejlig kop kaffe? Og når du så kommer hjem og har fået lavet kaffen og drikker den, hvor ofte nyder du det så?” Altså, vi er hele tiden et par skridt foran os selv, vi drømmer om kaffen mens vi laver noget andet og drikker kaffen imens vi tænker på noget nyt.

Så hvis du spørg mig, hvordan man skal lære at være til stede i nuet, så må det mere handle om at være bevidst om ikke at være til stede. Så når du opdager, at du ikke er til stede så kan du give dig selv muligheden for at nyde nuet, kortvarigt, så kys det nu det … liv!

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s