Just do it! – 2

 

6-8-2011

Jeg fandt denne artikkel ( http://m.gulfnews.com/german-footballers-turn-to-yoga-1.3659 ) på Facebook og mit yoga hjerte jublede. Artiklen er kort og præcis, Tyske fordboldspillere er begyndt på yoga og de mærker effekten af det!

Nu kunne jeg jo være fristet til at nævne Tyskernes forrygende sejer over Brasilien, men at nå de resultater kræver trods alt nok lidt mere end yoga. I Just do it! indlægget skrev jeg om min egen erfaring med den fysiske del af yoga i sporten – klik på titlen for at læse indlægget – og i dette indlæg vil jeg prøve at fokusere på det mentale.

Med yogaens forskellige stræk balancerer du det parasympatiske nervesystem, der er en del af dit autonome nervesystem og som blandt andet står for at skabe ro i din krop. Det er også forklaringen på, hvorfor yoga kan hjælpe, hvis du ikke kan sove og hvorfor yoga kan være en god medspiller i behandlingen af stress. Det kan til tider føles som om, at træthed, bekymringer uro strækkes ud af kroppen ved brug af yoga. Derfor kan det også være et godt mentalt værktøj i din sportsoptimering. Min egen holdning er dog, at yogaen ikke helt kan stå alene. Det handler også om at have en bevidsthed om, hvad du laver og at være tilstede i, hvad du laver og her mener jeg at kombinationen af yoga og mindfulness er pokkers god.

Man kan ofte læse, at yoga skaber fokus og det er da bestemt heller ikke helt forkert, MEN i yogaen arbejder du ikke så specifikt med sindet som du gør i mindfulness. Kender du ikke dit sind og er du ikke vant til at arbejde med det, så vil jeg hævde, at det er pokkers svært at være bevidst om, hvornår du arbejder med yogaen med din krop og hvornår det er hovedet eller sindet, der tager over. Med mindfulness træner du fokus i dit sind, så når du evt opdager du har flyttet dit fokus fra eksempelvis din krop og til tanker omkring fortiden, fremtiden eller nutiden, så lærer du at opdage tanken for så at flytte dit fokus tilbage til kroppen og strækket.

Jeg havde en sjov opgave, da jeg fik mulighed for at undervise en håndfuld af AGF’s unge talent drenge i mindfull yoga. Jeg forklarede mindfulness til dem på denne måde:

Forestil dig, at du står på banen og lige pludselig får du 5 bolde i mod dig. Hvordan vil det være?

Forestil dig så, at du stadig står på banen og en efter en får bolden mod dig, hvordan vil det være?

Nu er jeg jo ikke fodboldekspert, men jeg skyder på, at det er ret sjældent, at man får 5 bolde imod sig på en gang, så det var naturligvis bare et billede på en presset situation. I virkeligt liv vil det betyde, at når du står en presset situation så vil du have nemmere ved at fokusere, nemmere ved at tage boldene en efter en og vælge den vigtigste først. Så min pointe er, at når du skal præstere, så vil du have nemmere ved at fokusere på det du skal uden hele tiden at lade dit sind, dine tanker, blande sig unødigt i din præstation.

Hver uge underviser jeg et ”mindfulness & yoga” hold, hvor fokus derfor heletiden er at vende tilbage til strækket og på den måde træne fokus i sammenspil med strækket. Men som jeg bliver ved med at vende tilbage til, så handler det om at finde ud af, hvad der passer dig, så Just do it!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.