Forandring fryder…?

images-2Forandring kan betyde mange ting. Det kan være et valg du selv tager, et valg andre tager for dig eller måske noget, der simpelthen bare sker, næsten uden du bemærker det. Vi vokser op med forandring, men det kan stadig være en størrelse, der til tider kan være svær at forholde sig til. Mon ikke de fleste i løbet af deres voksne liv er blevet konfronteret med sætningen ”at være forandrings parat”? Men hvad vil det egentlig sige? For forandringer er jo lige så forskellige som vi mennesker, så det må være lige så forskelligt, hvordan vi oplever dem og ikke mindst, hvordan vi kommer igennem dem.

I disse dage vil mange børn, forældre og nok især lærere have sætningen om at være ”forandrings parat” hængende over hovedet, når de starter det nye skoleår op. Den nye skolereform skal søsættes og hvordan vil det så gå? Vi holder vejret med spænding. For mig virker det af og til som en god gammeldags omgang mudderkastning, hvor især lærerne står for skud og bliver i medierne hængt ud som ”the bad guys”, negative og modstandere af forandringen. Men er det nu sandheden eller handler det om noget helt andet?

Siden Lockouten i 2013 har der været et massivt pres og fokus på lærerne og deres arbejdsforhold, hvor regeringen afslutningsvis fastsætter nye regler, i mod lærernes ønsker. Herefter følger skolereformen. Lærerne påtvinges nye arbejdsrutiner, en ny arbejdsdag, men er de klædt på til det? Og er det realistisk? Så kan man jo stille sig selv spørgsmålet  om det ikke er normen på vores moderne arbejdspladser at skulle kunne klare nye arbejdsrutiner og stille om, når ledelsen ønsker det? Jo, det er det, men når du på din arbejdsplads får at vide, at du fremover skal ændre dine arbejdsprocesser, så er der formodentlig faktorer, der vil være forskellige fra lærernes. Det vil som oftest ikke, eller måske aldrig, være i offentlighedens søgelys over længere tid og forhåbentlig undgår du at blive nedgjort og kritiseret af den danske befolking. Lærerne får spændetrøjer på og sat til offentlig skue. Hvem ville ikke have lyst til at slå fra sig i sådan en situation?

I bund og grund tror jeg, at mange, uanset faggruppe, er helt med på, at forandring kan være nødvendigt og set i forhold til folkeskolen at den naturligvis skal følge med tiden. Så det er ikke forandringen som sådan, der skaber dilemmaet, men måden det hele sker på.Tanken om ”det nye” og det måske ikke altid helt klare indhold, hvordan bliver den nye skole? Hvordan bliver hverdagen? Hvordan skal det gå? Den ene tanke afløses af den næste, historien om den frygtelige skolereform er skabt.

Forandring kan være svært for alle og en god dialog om det er vigtigt. Men snak kan ikke løse alt, for langt hen ad vejen er det de klassiske fælder som manglende information og kommunikation om rammer og målsætning, manglende gensidig tillid og en følelse af at skulle agere cirkus akrobat i en meget trang kasse, der er med til at skabe frustration og i sidste ende stress. En fin ide om en forandring er blevet til en ulmende negativ avis forside og det er på tide at få det vendt til noget positivt. Så fryder forandring? Ja! Men vi er bare mennesker, hvis eksistens er skabt af vores tanker og får tanken næring vil den vokse – negativt og positivt.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s