I blame stress!

kommunikation

Har du læst Svend Brinkmann’s ”Stå fast”? Ellers kan den anbefales. Den er sjov, provokerende og tankevækkende.

I bogen er Brinkmann blandt andet inde på noget væsentligt, der gør sig gældende i forhold til visse typer af stress, dyrkelsen af individet.

Vi er blevet et samfund af individer, der søger sandheden og løsningerne inde i os selv! Er vi ikke gode nok mangler vi nok en eller anden form for udvikling og oplever vi stress er det nok vores egen skyld – eller måske vores leders.

Jeg møder, desværre, fortsat mange med holdninger a la ”jeg er syg med stress” , ergo er jeg altså ”ikke tilstrækkelig som menneske” , ”jeg er nok for ambitiøs, for god af mig, for følsom” OSV

Når du rammes af stress er det dit følelsescenteret i din hjerne, der reagerer på en udefrakommende situation. Den reagerer på ”farer”.

Den gamle myte om, at stress rammer specifikke personligheder er altså ikke sand. Det havde måske gjort det nemmere at forstå stress, hvis det var tilfældet, men nej ”desværre”.

Hvorfor er det vigtigt for mig at få sagt eller skrevet? Fordi så længe denne myte lever, så er vi lysår fra at forebygge den stress, der hver dag skaber frustration, røde tal på bundlinien og værst af alt skaber tvivl om vi nu er gode nok som personer og medarbejdere.

Vi lever i dag i en verden, der bliver mere og mere kompliceret og arbejder i organisationer, der hver dag skal ”tænke ud af boksen” for at kunne overleve og være konkurrencedygtige over for verdensomspændende firmaer. Vi har travlt med at følge med og dette betyder også, at vi måske ikke opdager de stress fælder der ligger . Medarbejderne opdager det måske ikke før det er for sent og lederne opdager det måske slet ikke, fordi der ikke bliver talt om det.

Min oplevelse af vores måde at håndtere stress på, er en form for ”lad os finde synderen” og i stedet for at kigge på årsagen behandler vi individet.

Hvis man fra statens side ønsker at forebygge stress, hvorfor opretter man så stressklinikker til behandling af den stressramte? Individet…

Det er vigtigt, at stress er noget vi kan kigge på i fællesskab. Vi kan ikke bruger politikernes mudderkasteteknikker til at løse et problem som vi er fælles om at ha’.

Vi ville nå meget længere i vores håndtering af stress ved ikke at se personerne som stress problemet men istedet at se stressen som problemet. I blame stress! – hvad siger du?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.