Yoga i en vestlig verden

Hvad er yoga egentlig? Er det noget spirituelt eller en form for udstrækning? Kan man overhovedet adskille krop og sind? Og er der en forskel på den yoga, der opstod for 2500 år siden i Indien og den, der praktiseres i dag?

Yoga er alsidigt og det elsker jeg den for!

En god kollega delte dette radio interview med vores fælles lærer Simon Krohn.

Simon er super inspirerende fordi han både rummer den klassiske indiske filosofi blandet med et måske mere moderne og vestligt udgangspunkt på yogaen.

”… det, der er sket er, at yogaen er kommet igennem et filter i forhold til, at det har mødt den vestlige anatomi. Det har mødt den vestlige moderne psykologi. Det har mødt en mere akademisk tilgang til emnet og til sundhed og det vil sige, at det ikke længere er så indisk som det var i ’68.”

Dette er, hvad yoga i en moderne, vestlig verden er for mig! Jeg kan forholde mig til den. Det er et klart billede, hvor jeg forstår, hvordan de ”simple” stræk og åndedrættet, anatomien og fysiologien påvirker min krop og mit sind, psykologien.

De sidste 6 måneder har jeg måtte undvære den dynamiske yoga på grund af en drilsk knæskade. Og jeg mærker det tydeligt! Jeg savner hvordan åndedrættet binder flowet af de fysiske stillinger sammen.

Jeg kan naturligvis fortsat meditere og lave enkelte stræk, men det er ikke det samme. Det er sværere!

”… Og hvis du i 1 1/2 time har holdt folk beskæftiget med de her rolige opgaver på en måde, hvor de ikke har tænkt på, hvem der smør madpakken i morgen, hvem der køber ind på vejen hjem, har tænkt på deres arbejde, har tænkt på alle de ting de har gang i, så svarer det til 1 1/2 times meditation. Og efterfølgende er det som om at tankerne bevæger sig langsommere, som om, der er roligt i sindet.”

Jo langsommere det går, jo mere ro, der er jo mere giver du plads til dagligdagens tanker.

Principperne i mindfulness (en anden vestlig udgave af gamle teknikker og viden) er at tillade tankerne at være der, anerkende dem, være opmærksom, hvilket absolut kan være gavnligt!

Men sommetider, når bølgerne går højst, så kan det være skønt ikke at skulle arbejde så meget for at finde roen. Men i stedet at lade dynamikken mellem krop og åndedræt skabe ro i krop såvel som sind.

For mig er dette yoga i en vestlig verden, men hvad er det for dig?

Vil du gerne dybere i forståelsen af udviklingen af den moderne vestlige yoga så kan jeg klart anbefale Simons bog “Nærmere noget – filosofien bag yoga”.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s