Nu er du vel ikke stresset…?

jeanette selvig sørensen forebyggelse af stress… Nej, det er jeg ikke, men tak for omsorgen 🙂

Sætningen har jeg hørt en del gange i de seneste par måneder.

Jeg har desværre for en periode været ramt af sygdom og har derfor skulle forklare fravær og symptomer.

Det, i sig selv, er jo ikke så interessant, men mere det ofte stillede spørgsmål – sagt med dæmpet stemme og lettere bekymret mine – og af og til ”er du nu helt sikker?” gerne efterfulgt af et syn på, hvorfor jeg burde være ”stresset”.

Misforstå mig nu ikke, jeg tager det absolut som en reel omsorg – og igen tak for den! Men for mig er det også et udtryk for, hvor meget ordet ”stress” fylder samt vores måde at forholde os til det på.

Vi forventer faktisk ikke at vi hver især ved, hvornår vi bør stoppe op og sige fra – eller at vi kan gøre det inden vi ligger i fosterstilling og er brændt sammen.

Det er da skræmmende!

På vores arbejdspladser er der ofte en ide om, at det er vores ledere, der skal fortælle os, at vi er røget ud på et sidespor. Man kan måske her snakke om ”curling ledere”?!

Det er en kæmpe misforståelse af ansvaret i forebyggelsen af ”stress” i mine øjne!

Vi skal hver især selv kunne stoppe op, sætte passende grænser og vores ledere skal skabe en kultur med fundament i tillid og dialog – plads til at sige fra.

”Stress” er så meget i vores bevidsthed, at vi måske bliver for opmærksom?!

Misforstå mig ikke, vores udfordringer skal italesættes og tages seriøst! Men som det er nu forsvinder medarbejdernes reelle budskab om magtesløshed, frustration og pres samt mangel på kommunikation og rammer i vores (mis)brug af ordet ”stress”. Vi bliver blinde.

Hvorfor er det vigtigt for mig at få ud?

Fordi utrolig mange spørg, ”hvorfor går vores ledere ikke mere op i forebyggelse af stress?”

Og her har du noget af svaret : Fordi rigtig meget i dag bliver kategoriseret som ”stress” og på den måde føles som et virus, der spreder sig med lynets hast.

På den måde er ”stress” blevet en følelsesmæssig hvepserede som ingen har lyst til at stikke poterne ned i.

Voila må jeg præsentere elefanten i lokalet; ”Stress”.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s