Brunkagemuffins med cremet cacaocreme

img_5126

SÅ blev det altså tid til at kaste mig ud i det her ”Opskrift eventyr”!

Jeg har længe tænkt, at mad i min verden gav super god mening, i forhold til at arbejde med en helheds orienteret tilgang til balance i krop og sind. Men omvendt har jeg virkelig frygtet at åbne op for det. Ene og alene fordi jeg var bange for, ikke at blive taget seriøst. Måske du også kender det? For kan man både arbejde med sindet OG dele opskrifter? 

Men ved du havd? Jeg mindede mig selv om, at jeg valgte at blive selvstændig, fordi jeg ønskede at sammensætte min dag og mit arbejdsliv på en måde, så det gav mening for mig – og på den måde forhåbentlig også for dig?! 

Så selvom jeg da synes at det er en ok frygt at ha’, ikke at blive taget seriøs, så vælger jeg at nappe min egen medicin – Føl frygten, men gør det alligevel! Jeg håber det og opskrifterne vil inspirere dig ❤️

Jeg har valgt at skrive lidt mere omkring krop, kost og sind (klik på linket) som du altid er velkommen til at smutte forbi og læse.

Men nu glæder jeg mig bare til at introducere dig til min første opskrift, ja eller faktisk er der to 🙊 Lækre muffins/brød, der smager af brunkager og en cremet cacaocreme

Det er jo december og jeg ELSKER brunkager. Jeg kunne sagtens spise dem dagen lang (og i juledagene sniger jeg dem af og til på min morgenmad 🙈), men den dur nok ikke i det lange løb. 

Ikke kun af fysiske årsager men også fordi det vil påvirke mit sind. Gøre mig træt, uoplagt og dermed vil jeg hurtigt miste nærvær, fokus og hverdagsglæden. Derfor har jeg lavet et sundere alternativ til hverdagen. Det føles stadig som ”december hygge” men det påvirker ikke i samme grad blodsukkeret og dermed sindet. 

Er dadler sunde?

Det er altid en diskussion om dadler som sådan er sunde. De bonner voldsomt ud i forhold til vores blodsukker og er på den måde ikke meget bedre at spise end ganske almindeligt sukker. MEN dadler har  – modsat alm sukker, også en masse vitaminer og mineraler gemt i sig, hvilket gør, at de i min verden er ok ”sunde”. Så længe vi spiser dadler sammen med eksempelvis mandler, der indeholder fedt og protein, så klarer vores blodsukker sig. Derudover er dadler super gode for vores tarmbakterier, hvilket er godt for vores sind. Så i min verden er dadler ok – med måde.

pssst ….. Jeg er jo godt nok fan af at spise lækre snacks med nærvær, men husk at december episoden af podcasten “jeg glæder mig…”  ligger klar (klik på titlen). Den handler om hverdagsglæde og hvordan vi styrker den – udover at spise brunkagemuffins med cacaocreme!

——————————————-

Opskrift brunkagemuffins

  • 2 bananer
  • 1 brev brunkage krydderi 
  • 2 dl havregryn
  • 1 dl solsikkekerner
  • 1 dl kokosmel
  • 1/2 tsk salt
  • 1 spsk Husk loppefrøskaller (den gule)
  • Evt 1 håndfuld rosiner
  • 1,5 dl mandler, der hakkes
  • 2 æg

Sådan:

Mos bananerne godt sammen i en minihakker, blender eller, hvad du har. Herefter blender du havregryn, solsikkekerner, kokosmel, husk og krydderier (incl. salt) i banan massen og kører den til den er ensartet. Til sidst blander du de hakkede mandler evt rosiner i massen og samler det med æggene til sidst.

Kom massen i muffins forme og bag dem i 20-25 min ved 175 grader.

Her får du opskriften på cacaocreme.  Jeg har helt med vilje ikke kaldt den for nutella! For selvom det har været inspirationen, så er der langt imellem de to!

Det kan måske også være godt at huske på, at er du i forvejen lidt små jule stresset så skal du ikke også begynde at blive stresset over, at skulle lave din egen cacaocreme! Så er det trods alt nok bedre at købe et glas i supermarkedet… Men her får du i hvertfald opskriften, jeg håber at du vil synes om den!

———————————————

Opskrift cremet Cacaocreme

  • 2 dl hasselnødder (ristet og afskallet – kan evt købes eller lav en stor portion ad gange, de er også lækre på salater)
  • 2 modne avocado
  • 1/2 tsk vanilje
  • 1 nip salt (eller efter smag)
  • 2,5 spsk kakao
  • 6 friske dadler uden sten
  • 1/2 spsk neutral kokos olie

Sådan:

Hak hasselnødkernerne (jeg bruger bare en mini hakker), du bestemmer selv, hvor groft men husk, at det skal kunne smøres ud. Kom de øvrige ingredienser i og kør det hele sammen til massen har en konsistens du kan li’. Smag evt til med salt og dadler. Når jeg laver det tager det hele max 15 min – små måske alligevel hurtigere end at skulle i supermarkedet?!? Kom det på et glas og spis det inden 1 uge – men så længe holder det næppe.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.