Hvorfor meditere?

Hvorfor meditere?
Photo by Motoki Tonn on Unsplash
Mindfulness, det er da lidt fjollet… Er meditation ikke kun for personer med stress? Eller måske sådan nogle “små-alternative-speltmødre”? Hvorfor skulle du meditere?

Tænker du også sådan, når du hører ordet mindfulness eller meditation? Så er du bestemt ikke alene! Med meditation træner du generelt dit sind, men mange starter for at skabe en balance til stress. Det blev også mit første møde med mindfulness. Og det lyder jo som noget af en kliche, men det har 100% ændret mit liv og ikke kun i forhold til stress! 

Herunder deler jeg 3 punkter, som du arbejder med i mindfulness meditation og hvorfor det kan være godt at styrke for de fleste.

Stop op – mindre auto pilot og hamsterhjul

Opmærksom på fart – fysisk og mentalt

Mindfulness handler ikke om, at vi ikke må have travlt. Men mere om at finde balancen af at kunne stoppe op i farten, for ikke at blive fartblind. Når alt er i bevægelse kan det være svært at se klart og træffe beslutninger eller måske mærke at du er på vej i den forkerte retning.

Uhensigtsmæssige tanker og følelser

Når du sætter farten ned og begynder at stoppe op, kan du blandt andet blive mere opmærksom på indholdet af tanker og følelser. De fleste er bevidst om, at de tænker, men med mindfulness meditation får du et redskab til, at blive mere opmærksom på indholdet af dine tanker. Samt at du ikke behøver forfølger dem eller identificerer dig med dem.

Uhensigtsmæssige handlinger

Tanker, følelser og handlinger hænger sammen. Det vi tænker og føler påvirker vores handlinger eller mangel på samme. Eksempelvis en konstant handlen for at være sikker på at være god nok? Eller måske prioriterer du altid andre gøremål før dig selv? Føles det måske egoistisk eller dovent at prioritere dig selv? Smække benene op og lave ingenting?

Når du slipper autopiloten og styrker din opmærksomhed vil du få nemmere ved at bryde med uhensigtsmæssige vaner samt skabe nye og bedre.

Opmærksom på tanker og følelser

Tankens indhold

Når du begynder at være opmærksom på dine tanker bliver du også mere opmærksom på tankens indhold. Eksempelvis på, hvordan du kommenterer på det du selv- eller andre gør, eller ikke gør. Hvordan din indre dommer (måske) får dig til at leve i usikkerhed og ubehag og som beskrevet ovenfor skaber uhensigtsmæssige handlinger.

Så når du bliver opmærksom på tanker og følelser, så får du også et redskab til at forstå dine handlinger eller måske mangel på samme

Fjern tankemylder

Når du bliver opmærksom på dine tanker og følelser får du også et valg om, hvorvidt du vil følge dem eller ej. Det bliver et aktivt valg, hvilke tanker og følelser du vil følge og hvilke du vil slippe. På den måde kan du få fornemmelsen af at rydde op i sindet og skabe mere ro i kroppen.

Glæde, ro & nærvær

Styrk glæden og din taknemmelighed

Når du bliver mere opmærksom på tanker, følelser og deres indhold, så har du også mulighed for at ændre de negative til de mere positive. Det gør du ved at sætte fokus på alt det gode og dejlige livet (også) indeholder. Studier viser, at taknemmelige mennesker er dem, der oplever mest succes. Ikke fordi deres liv nødvendigvis er bedre end andres, men fordi de fokuserer på det gode.

Accept

Hvis du ikke kan ændre det, hvorfor fortsat tænke på det? Accept handler om at kunne slippe alt det vi ikke kan ændre – uanset, hvor meget vi ønsker det. Chefens beslutninger, de manglende svar eller svære situationer vi har været mødt med gennem livet. 

Find mere ro og nærvær

Alt dette til sammen er med til at styrke din generelle ro samt dit nærvær med dig selv eller andre. Når du lærer at håndtere dit sind så det ikke styrer dig så finder du redskabet til at at være tilstede i livet.

At praktisere, eller bruge mindfulness meditation har en tydelig effekt på dit sind. Du bliver mere rolig, glad og mærker større selvværd og velvære i livet. Mindfulness kan være et redskab til at håndtere stress men også langt mere end det. Med mindfulness ser du dig selv, dine omgivelser og selve livet mere klart og uden tankerne og følelsernes slørende filter.

Prøv også gerne min 5 min. guidet mindfulness meditation

2 kommentarer til “Hvorfor meditere?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.