Uge #1 godmorgen sind!

20130411-172002.jpg

 

I dag var det starten på et 8 ugers mindfulness kursus ved Anne Marie Beck. Jeg startede dagen med at glemme indkøbene ved hoveddøren og først opdage dem, da jeg, 2 timer senere, skulle ud af døren igen. Godt, tænkte jeg, jeg er vist klar til ”bevidst nærvær” kursus! Jeg har beskæftiget mig med det her mindfulness, noget tid nu, så jeg var vældig spændt på, hvad et 8 ugers kursus kunne tilføje. IKKE fordi jeg føler mig top sej til det, tværtimod. Men jeg følte nok bare at jeg jo har en ”vane”, jeg ”dyrker” det jo i forvejen og læser en masse om det. Men med åbent sind dukkede jeg op i Manvision huset og klar til dagens input. Det var dejligt at træde ind i det varme lokale, hvor yogamåtterne, yogablokke, tæpper, kompendium og cd sammen med Anne Marie bød os velkommen.

Anne Marie introducerede kort begrebet mindfulness, kursets forløb og hende selv. Efterfølgende præsenterede vi 7 kursister os selv og vi var så klar til at gå i gang. De 2 ½ time blev en fin blanding af meditation, feedback og dialog omkring øvelserne samt lidt forest yoga. Det var simpelthen så fedt med den åbne dialog omkring øvelserne. Det satte en masse tanker i gang og efter en af de sidste meditationer tænkte jeg ”Jeanette, du hat mediteret mindfulness mindLESS!” Så dagen i dag blev en vækning. Jeg er stille og roligt blevet lullet ind i en meditations vane og havde ikke opdaget, hvad jeg gjorde, var uden passion og nærvær, jeg gjorde det bar og sikkert fordi ”jeg ved det her er godt” og ”nu skal du også lige huske at meditere”. Jeg har haft meget i hovedet, det er en forklaring og det er jo fint at opdage at jeg er kommet på et sidespor, men det er også på tide at komme tilbage! Jeg tog for lang tid siden en beslutning om, at mindfulness og yoga var så godt for mig, at det skulle være en bevidst del af mit liv og alligevel kom jeg ind i en bevidstløs vane. Hvorfor? Er det måske normalt, at lige som med så meget andet, så kan det blive en hverdagsvane man gør uden at gøre det? HVORFOR prioriterer vi, undskyld jeg (jeg kan jo kun snakke for mig selv) alt muligt andet højere end mit helbred?  Hvorfor accepterer vi, undskyld igen, jeg, at blive en slave af dagen, tiden, normerne og alt det andet? Jeg synes, at dagen i dag har bevist, at når man går ind til noget med åbent sind uden store planer, så ender man med at få en fyldt rygsæk med hjem.  Jeg er også ret sikker på, at et mindfulness kursus ikke handler om at have et mål med det, men jeg vil nu alligevel sætte et lille mål. Jeg føler virkelig, at dette kursus er en stor gave, som har vækket mit sind – igen. Jeg vil derfor nu love mig selv, at give mig 8 uger ”mig tid”. 8 uger, hvor de ting, der er gode for mig bliver gjort som første prioritet. Jeg vil undersøge, hvordan jeg fokuserer, hvordan og hvornår vanen melder sig og prøve at finde ud af, hvorfor alt andet synes at komme i første række. Hvordan bliver det en prioriteret del af hverdagen uden at blive en tankeløs vane? Havde det været pilates eller yoga ville jeg have tænkt ”knib og træk maven ind” men det virker vist ikke rigtig på sindet, så måske jeg bare vil sige FOKUS!

Vågn op med byen, naturen og mindfulness meditation.

20130403-155821.jpg

Så blev det forår! Der var stadig is på søen, rim i græsset og ikke helt så høje temperaturer, men det satte ikke en stopper for et nyt forårstegn; morgen meditation med Anne Marie Beck i Botanisk have, Århus.

Jeg synes ikke rigtig, at krop og sind har vænnet sig til sommertiden, eller det bilder jeg mig ind, for helt ærligt, hvor svært kan det være at vænne sig til 1 time!?! Da vækkeuret ringede tænkte jeg ikke lige først ”ud af fjerne frøken og rask af sted til morgen meditation” Men af sted kom jeg, med mange lag tøj, yogatasken (til min efterfølgende ”yoga-lates”) en pose med hynde og lige en ekstra taske med træningstøjet. Godt pakket op bagav jeg mig af sted mod Botanisk have og der gik jo ikke mange minutter før jeg var ret så glad for at være kommet ud i den friske luft og det fine morgen lys. Aaahh, ren luksus! Jeg fandt frem til Anne Marie, der havde fundet et fint og forholdsvis uforstyrret sted. Da klokken slog 8 klingede det første gang fra meditationsklokkerne. Det blev til 3 fine meditationer i hjertet af naturen og Århus by og med solens sarte stråler blidt på os. Jeg oplevede, at det var langt nemmere at være til stede lige her midt i naturen, den friske luft vækkede mig og jeg nød virkelig bare at sidde og gøre noget godt for mig selv. Jeg havde inden tænkt, hvordan det ville være at meditere i et så offentligt rum, men under selve meditationerne bemærkede jeg det knap nok. Der var selvfølgelig lyde, der indikerede, at folk bevægede sig forbi vores lille gruppe, men det var på ingen måder dominerende eller generende. Jeg var glad for at jeg fik vippet rumpeten udover sengekanten og komme af sted, en super fed måde at vågne op på og glæder mig allerede til næste onsdag når der igen er morgen meditation!

Yogaens sande vej eller en moderne vestlig tilgang.

Jeg følger bloggeren Ida Skyttes blog på Fitliving og det nyeste indlæg rammer lige midt i mine tanker om balancen i vores holdninger og måden at give vores liv mening på. Ida’s indlæg handler om, hvorvidt det er passende, at yogalærere spiser kød og i bund og grund om man som ”yogi” bør spise kød. Rigtig mange forbinder yoga med en livsstil som vegetar eller veganer og måske med god grund, for rigtig mange yogier lever på denne måde. Den oprindelige yoga er blandt andet baseret på et sutra, en tekst, skrevet af Patanjali for over 2,500 år siden. Sutraen indeholder blandt andet 8 trin til, hvordan man gennem yoga opnår ro i sindet, en sund krop og spirituel bevidsthed. Én af disse forskrifter, er at være ikke voldelig, hvilket kan tolkes som ikke voldelig over for både mennesker og dyr, hvorfor mange yogier altså er vegetarer eller veganere. Ideen er for så vidt fin, men måske man kunne kigge mindfulness meditationens historie over skulderne? Den startede også som en del af buddhismen for mange år siden, men er i dag blevet tilpasset vores vestlige livstil. Kunne yogaen lære noget? Har vi virkelig behov for et sutra for at kunne leve vores liv og hvis vi har, er det så ikke mere en religion end en del af vores sundhed? Det fede ved mindfulness, synes jeg, er også at arbejde med den så dominerende kontrol. Alting behøver ikke altid være så forbandet perfekt, er åndedrættet en dag lidt udfordrende, så anerkend det og lev med det. Jeg har netop afsluttet en fed weekend med workshop med Simon Krohn i Hamsa studie Århus, hvor blandt andet vejrtrækningen blev vendt. En spurgte ind til brugen af ujjai vejrtrækningen og om det var det rigtige at bruge, hvortil der blev svaret noget i retningen af ”måske for dig men ikke nødvendigvis, det er jo en kontrrol af din naturlige vejrtrækning” som han også sagde ”If it isn’t broken don’t fix it” lav ikke om på det, der fungerer for dig! Vi er igennem tiden blevet opdraget med kontrol. Sutraer, religiøse bøger, filosofiske retninger, opdragelse, uddannelser og så videre. Vi er vant til at spørge og få præcise svar. 1+1 er stadig 2 men som tiden er, hvor vi arbejder mere og mere med vores indre sundhed, så er svarene ikke længere så faste. Hvad er det rigtige for dig! Jeg tror virkelig, at det nye sorte må være at slippe kontrollen og have det ret så fint med eksempelvis at være en kødspisende yogi der ”bare” trækker vejret uden at kalde det noget specielt. At acceptere at der ikke altid er et klart svar, men at man bare er nødt til at bevæge sig ud i balanceøvelsen og prøve at finde ud af, hvad der giver mening for dig!

En OL disciplin.

Jeg har nu i snart 3 uger praktiseret 40 min meditation om dagen. Det er et tidspunkt på dagen jeg ser frem til, fordi det er så skønt med et legitimt ”hvil”. En pause fra dagens øvrige gøremål. Men det er svært! Man skal være ikke dømmende og acceptere at tanker dukker op, men hvad nu, hvis de er der hele tiden! Jeg var til drop-in session hos Life in Motion i tirsdags, hvor vi snakkede om det, at kunne bevare fokus på nuet og at det var en øvelse, der kræver tid og accept af, at det kræver tid. Jeg er nok typen, der når jeg finder noget der interesserer mig, så vil jeg vide alt og mestre det med det samme! Nogle kalder det tålmodighed – eller mangel på samme. Hvis jeg havde kastet min kærlighed på højdespring ville jeg ikke regne med at kunne springe særligt højt i første forsøg – det er jo en OL disciplin! Jeg ville træne og gradvis vænne mine muskler og sind til at øge højden. At træne sit nærvær, er det ikke det samme? Er det ikke en muskel en disciplin, der skal trænes op? Jeg læser pt. Følsom intelligens, om menneskers følelser, hvad det er for en størrelse, hvordan de udvikles og hvor i hjernens fantastiske opbygning de opstår. Det har vist sig, at det er nemmere for mennesker at læser og lære facts end det er at lære om og evt. ændre følelser! Noget vi har så tæt på os, noget der er så stor en del af os og alligevel en del, der er svær at komme i kontakt med. Med den viden giver det mig en større accept af, hvorfor mindfulness kan være så pokkers svært. Mindfulness arbejder groft sagt i samme del af hjernen, hvor følelserne er og derfor finder man også så mange resultater, hvor mindfulness hjælper på depression, angst, spiseforstyrrelser osv. Altså lidelser, der opstår ”sammen med” følelser. Det giver en, for mig, større forståelse af, hvorfor mindfulness kan være så svært. Man tænker lige umiddelbart, for pokker, det handler jo om at trække vejret og ikke lade sig forstyrre af sine tanker, hvor svært kan det være? DET ER SVÆRT men jeg er sikker på, at det blot kræver øvelse! I stedet for at tro jeg skal hoppe højt i første spring, så sætter jeg farten ned. Jeg vil fremover træne sindet bedre op. 10 minutter om morgnen, 15-20 minutter midt på dagen og 10 minutter om aftenen, og så ellers fortsætte med at prøve at gøre ting nærværende. Skrælle en gulerod, vaske hår, handle ind, børste tænder, bage kage og nyde at spise den med fuldt nærvær.

God weekend!

Løb med fuldt nærvær.

 

En forelæsningsrække om mindfulness ved folkeuniversitetet blev startskudet til min interesse for mindfulness og jeg er i øjeblikket ved at undersøge forskellige mindfulnesskurser i Århus, hvor jeg kan komme dybere ind i teknikkerne og baggrunden. På www.kontemplation.dk læste jeg lidt om et MBSR Mindfulness forløb og hæftede mig ved denne sætning:

”  I mindfulness-træningen inddrages formel siddende meditation, liggende kropsscanning, gående meditation samt en række uformelle mindfulness-øvelser, herunder fuld opmærksomhed på dagligdagsaktiviteter og rutiner, såsom spisning, badning, gåture etc.”

Måske jeg kunne prøve at løbe mindfull? Dagens løbetur skulle klares på løbebåndet og min erfaring siger mig, at det klart er nemmere på løbebåndet på grund af den manglende modstand fra underlag, vejr og vind men ofte taber jeg gejsten af kedsomhed. Jeg kastede mig ud i mit løb med fuldt nærvær og helt uden mål for distance og tid.

Jeg har i min udfordringe med 40 min meditation benyttet mig af en cd med Jon Kabat-Zinn’s guided meditationer, en siddende meditation og en bodyscan. I den siddende meditation benytter Jon Kabat-Zinn en gradvis opmærksomheds træning, hvor han trin for trin guider en igennem følgende stadier.

  • Fuld opmærksomhed på åndedrættet.
  • Fuld opmærksomhed på kroppen
  • Fuld opmærksomhed på hørelsen, uden at kategorisere lydene.
  • Fuld opmærksomhed på tanker, uden at lade sig opsluge.
  • Fuld opmærksomhed på hvad der dukker op i den fulde bevidsthed. Åndedræt? Kroppen? Hørelsen? Lyde? Eller tanker?

Jeg benyttede mig af samme gradvise opmærksomheds træning under mit løb.

  • Først åndedrættet. Hvordan det bevægede sig igennem kroppen og ud igen. Hvor i kroppen det kunne mærkes og hvordan kroppen blev påvirket af det.
  • Da åndedrættet var på plads og føltes godt og glidende kastede jeg mig ud i løbende kropsscanning. Hvordan foden bevægede sig led for led fra hæl til tær. Hvordan lander jeg på foden? Hvor i benene mærker jeg bevægelsen? Hvordan bevæger min overkrop sig? Jeg mærkede efter spændingen i mave og bækken for at undgå vrid og overbelastning af ryggen og mærkede arme, skuldre og ansigtets påvirkning. Da jeg kunne mærkekroppen som en helhed, fra top til tå, udvidede jeg min bevidsthed til at fokusere på lydene omkring mig.
  • Lydene fra mit åndedræt. Naboens åndedræt. Musikken i højtalerne. Lydene fra vejen udenfor. Lyden når fødder rammer løbebånd. Folk der snakkede sammen. Konstante og pludselige lyde.
  • Med tankerne var det svært ikke at tænke ”gad vide hvor langt jeg har løbet?” Jeg ønskede jo lige netop at prøve at løbe uden mål, men det lykkedes ikke helt under denne fase, så jeg accepterede det og kunne så bedre slappe af og tillade andre tanker. Under tanker dukkede sidestikket også op. Jeg har altid fået af vide, at sidestik skal løbes væk og ja det virker, men under mine Jon Kabat-Zinn guidede meditationer siger han, at er der følelser og fornemmelser i kroppen, der kræver opmærksomhed så fokuser på det, giv det opmærksomhed og vær med det. Det skulle prøves med sidestikket og sørme om det ikke hjalp! Det var tid til sidste trin,
  • Fuld opmærksomhed! Lytte, føle, mærke og bare være i løbet, der føltes fantastisk! Jeg kunne være fortsat i lang tid, men jeg stoppede, da jeg mente min fulde opmærksomhed var til stede.

Det var en fed løbeoplevelse! Når man løber i naturen tror jeg automatisk man er mere tilstede på grund den friske luft, lydene og de skiftende omgivelser, men næste gang jeg skal af sted, vil jeg prøve at være endnu mere opmærksom og evt prøve samme øvelse. Selvom jeg løb uden et egentligt mål, så kunne løbebåndets computer afsløre et chokerende resultat; jeg løb længere, hurtigere, kunne fortsætte og det var tilmed dejligt!

 

%d bloggers like this: