Frygt for hvad andre tænker?

Photo by Dương Nhân from Pexels

Gør jeg det nu godt nok? Hvad hvis de nu har misforstået mig? Er jeg bare helt vildt kikset? Hvad tænker andre nu? Kender du også den type af tanker og frygt for, hvad andre tænker? Eller måske føler du at måden du lever livet på, dine interesser eller valg skiller sig ud i forhold til, hvad andre ville gøre? Og er det nu okay?

Du er helt normal! Frygten for, hvad andre tænker om os er nok noget af det jeg oftest møder og er absolut også en af de ting jeg selv har skulle arbejde med at slippe! Men lad os kigge lidt på, hvorfor det opstår og vigtigst af alt, hvordan vi kan arbejde med det.

Flokdyr

Mennesker er flokdyr! Tidligere har flokken, stammen eller samfundet været super vigtig for vores overlevelse så hvad andre måske tænkte kunne betyde forskellen på liv eller død. Selvom vi idag er mere individualister og kan klare meget selv, så har vi fortsat brug for vores flok, brug for at passe ind. Måske ikke direkte for at overleve men mere fordi det føles rart at være en del af flokken. blandt andet derfor kan vi møde tanker om det vi nu gør er godt nok, frygten for hvad andre nu tænker eller frygten for at stå uden for flokken – det ligger i vores DNA.

Fremfor at reagere blindt kan du måske spørg dig selv; forsøger jeg at passe ind i denne flok og hvorfor? Har du overhovedet brug for det?

Mobning

Har du tidligere oplevet at føle dig isoleret, følt dig udenfor eller har andre fortalt dig, at du er ”forkert”? Så kan du ubevidst have vænnet dig til, at andres meninger er vigtige – tænk igen på det at være en del af flokken. Det vi øver bliver vi som bekendt gode til. Det betyder også at øver du dig – helt ubevidst, i at frygte andres meninger ja, så vil det være det din hjerne fokuserer på som vigtig. Men du kan heldigvis også lærer at træne dig selv i det modsatte – også selvom det kan føles svært, håbløst og måske enda farligt. Du kan øve dig i at blive mere bevidst om dem, der elsker dig som du er og vigtigst af alt, lær at elske dig selv som den du er.

Det vi gør i familien

Kulturen i vores familie, gruppen eller flokken kan også have en betydning for vores frygt for hvad andre tænker. Det kan være hvis der lægges meget identitet i at vi når vores mål, hvor der tales om at være på en bestemt måde, hvor snakken er meget perfektionistisk eller dømmende over for en selv men også over for andre. Man kan sige, hvor der er en vis standard for, hvordan vi skal være som personer. Er der en høj standard og perfektionisme kan det være naturligt at vi frygter at fejle og skille os ud og ikke være gode nok til flokken. Hvis vi oplever, hvordan andre dømmer andre er det også en naturlig frygt at have, ”hvordan dømmer de så mig?”

Er det gået i arv?

Omvendt kan frygten for andres tanker også gå i arv. Når dem vi omgåes tænker og taler om andres tanker og meninger så påtager vi det automatisk. Vi spejler os især som børn i det vores forældre eller andre autoriteter gør og siger og stiller ikke spørgsmålstegn ved om vi behøver frygte andres tanker. Frygten for, hvad andre tænker kan dermed være en vane du har påtaget dig uden at tænke over det.

Hvordan ændre du det?

Som du kan se kan der være mange årsager til at vi reagere som vi gør! Personligt og fagligt går jeg ikke terapeutisk til vores udfordringer. Vi behøver ikke nødvendigvis forstå det fulde billede af hvorfor vi gør som vi gør eller frygter det vi gør. Tværtimod oplever jeg at vores søgen efter viden kan blive en begrænsning, der spænder ben. I stedet arbejder jeg med at vi lærer at anerkende det, der er og derfra lærer at slippe det, der begrænser os.

Vend hjem til dig selv

På samme måde som du har øvet dig i at tænke på, hvad andre måske tænker om dig, så kan du heldigvis også øve dig i det modsatte.

Det er ikke alle der kan li’ os og det vi gør og ved du hvad? Det er helt ok! At der er nogle, der ikke kan li’ dig betyder ikke at du ikke er god, skøn, smuk og helt igennem fantastisk! Det er udelukkende deres perspektiv og hvem ved, måske er de misundelige, stresset eller dømmer ud fra vane?

Vi behøver ikke fokuserer på dem, der ikke ønsker os, vi kan stedet lærer at fokusere på dem der ser alt det gode i os – også når vi måske ikke selv ser det…

Finde hjem til dig selv, skabe et anker i dine værdier. Du kan øve dig i at spørg dig selv : Har jeg handlet ud fra respekt? Har jeg haft en positiv intention? Er jeg tilfreds med mig selv? Kan jeg stå inde for det jeg har gjort og den jeg er? Elsker jeg mig selv for det jeg er? Elsker jeg det jeg laver?

Hvis du kan sige ja til det, så er det vel ok at nogle ikke kan li’ dig, at nogle ikke forstår dine valg eller din måde at leve på eller at nogle måske har misforstået, hvad du har sagt eller gjort? 

Du er ansvarlig for hvad du siger – ikke for, hvad andre forstår.

For vi kan og skal ikke gøre alle tilfredse! Men vi kan lærer at stå i os selv og være glade for det og ved du hvad? Så betyder frygten for andres tanker pludselig knap så meget. I virkligheden er det vel også et positivt tegn at du ikke er 100% ligeglad med andre? Så længe det ikke hæmmer dig i at leve dit liv og være glad.

Brug mindfulness til at vende hjem

Med mindfulness arbejder vi med at stoppe op i vores tankeflow, slippe autopiloten og vanen og se tanker og følelser som de er uden at identificere os med dem. Herfra kan vi stille spørgsmålstegn ved tanker og følelser – behøver vi dem overhovedet? Gavner de os?

En tanke er udelukkende et ord eller billede, der former en sætning eller fortælling i vores sind. En følelse er udelukkende en fysisk fornemmelse i vores krop. Den kan føles voldsom, men vi kan øve os i, at vi ikke behøver at reagere. 

Når vi mediterer bruger vi åndedrættet som anker. Så når tanker, følelser eller impulser opstår – hvilket de gør, så har vi altid vores naturlige åndedræt at vende hjem til. Den erfaring kan vi bruge når frygten for andres tanker opstår. Vi kan naturligvis vende tilbage til et beroligende åndedræt. Men vi kan også bruge os selv og vores værdier som fundament. Jeg ved det virker for det er præcis det jeg har gjort i mit eget liv og i dag lever af at undervise andre i at gøre.

Når vi mediterer øver vi os i at stoppe op og her kan vi stille os selv spørgsmålet “behøver jeg denne tanke? Behøver jeg denne følelse?” give slip og finde hjem til os selv. På den måde styrker vi vores evne til at se og slippe det, der ikke længere gavner os.

Jeg håber du synes det har været inspirerende at læse med?!

Forstå dine følelser

Photo by Eternal Happiness from Pexels

”Jeg er også bare så svag!” Måske kender du den sætning eller noget, der ligner? En indadvendt reageren på at mærke følelser som frygt og bekymring eller andre svære følelser? Møder du denne – eller andre lignende sætninger, så håber jeg dette indlæg kan inspirere dig til at forstå- samt at arbejde med håndteringen af dine følelser. For nej, du er ikke svag! Der er en årsag til vores følelser og når du kender årsagen kan følelsen være nemmere at rumme samt arbejde med.

At arbejd med dine følelser

Hvor vores tanker opstår som ord eller billeder i sindet, så kommer vores følelser mere fysisk til udtryk som indre uro, hjertebanken, svedige håndflader osv. Derfor kan vi heller ikke udelukkende arbejde med vores følelser ved at læse om dem samt forstå dem intellektuelt. Du kan dog komme et stykke ved at begynde at forstå dit sind og dine følelser for bedre at kunne anerkende dem og deres formål.

Det du gør ofte bliver du god til

Vores følelser lagre sig som en form for hukommelse. På den måde husker krop og sind, hvordan den skal reagere når du står i samme – eller lignende situation. På den måde kan vi tale om, at vi ubevidst øver os i at aktivere samt reagere på vores følelser ganske automatisk.

På samme måde som vi ubevidst kan øve os i at reagere på vores følelser så kan vi heldigvis også mere bevidst begynde at arbejde med at rumme følelserne uden nødvendigvis at reagere. Det at vi arbejder med at anerkende samt rumme følelserne kan på sigt det hjælpe os med at ændre vores følelser og dermed vores adfærd.

Forstå dine følelsers intention

Der er en årsag til vores følelser! Helt konkret er det følelsernes opgave at vi reagere passende i de forskellige situationer vi står i. Lidt forenklet set kan vi dele vores følelser op i positive og negative. De positive følelser så som glæde, forelskelse og stolthed handler ganske enkelt om at sikre sig at vi udvikler os som mennesker samt finder en partner og får børn. De negative følelser handler om vores overlevelse som jeg vil skrive lidt om her.

Vrede handler ofte om at sætte grænser. Måske du kan forestille dig en hund, der viser tænder for at vise dig, at du ikke skal komme nærmere? Men hvorfor opstår din vrede? Behøver du vreden? Hvad giver den dig? Hvad holder den dig fra?

Bekymring eller uvished handler om det, der måske vil ske eller en bekymring om noget der måske er sket. Eksempelvis en bekymring om noget du har sagt? Men bekymring giver sjældent svar. Så spørg dig selv, løser det situationen, hvis ja så fint. Nej? Giv slip, du behøver ikkexbekymringen heller ikke selvom det føles sådan.

Skam eller følelsen af at være forkerte. Når vi bliver skamfulde handler det oftest om vores identitet og frygten for, hvordan vi føler os udstillede, hvordan andre opfatter os. Med skam kan vi derfor arbejde med at anerkende, acceptere samt vise omsorg for os selv. Arbejde med at blive hjemme i os selv fremfor at frygte omverdenens syn på os.

Jalousi er en reminder om at andre har noget du ikke har. Det kan være i form af partner, børn, job, udseende osv. Men giver følelsen af jalousi dig det du ønsker?

Skyld Giver os følelsen af ”jeg kunne have gjort noget”. En følelse mange oplever ved chokerende situationer som overgreb, skilsmisse, fyringer osv. Skyld er på den måde uhensigtsmæssig. For fremfor at acceptere situationen så kan vi komme til at give os selv skyldfølelse over noget vi ikke har mulighed for at ændre. Giver skyldfølelsen dig mulighede for at ændre, hvad der er sket?

Weekend følelse

Photo by Lisa Fotios from Pexels

Vi glæder os ofte til vorespauser, fridage, weekender og ferier. De tidspunkter, hvor vi kan slappe af og gøre lige præcis det vi har lyst til. Uden nødvendigvis først at skulle planlægge dem. Kender du det?

Men, hvad så når du har fri? Nyder du det? Eller kender du også til følelsen af rastløshed? At det kan være svært at gå fra en hektisk hverdag til at tillade roen. At give slip og faktisk nyde det. Hvis du oplever rastløshed så spørg dig selv, hvad den underlæggende årsag er? At du ikke blev færdig på arbejde inden pausen? Eller måske er du i en periode med megen uvished? Der er altid en årsag til vores følelser og de fysiske fornemmelser i vores krop. Når vi bliver bevidst om den bliver det nemmere at give slip.

Her får du et udpluk af spændende artikler og øvelser til at begynde at lande i weekend eller ferie roen.

God fornøjelse!

Åndedrættet

Et fokus på dit åndedræt kan være en effektiv måde at begynde at sænke farten. At slippe det, der foregår i sindet og finde roen i kroppen. I artiklen her fra Yoga journal finder du 2 gode åndedrætsøvelser. Er du ikke vant til åndedrætsøvelser? Så kan det måske virke grænseoverskridenende, men forsøg at anerkend og omfavn det.

https://www.yogajournal.com/livebeyoga/santosh-maknikar-essential-pranayama-practices

Guidet meditation

I denne guidet meditation er det min intention at hjælpe dig med at være i rastløsheden. Rastløshed er en impuls som vi kan anerkende men ikke nødvendigvis behøver reagere på.

Hvad er spiritualitet?

Personligt har jeg haft det lidt svært med ordet spiritualitet. Men artiklen “Hvad er spiritualitet” fra magasinet Sundhed gav et rigtig fint perspektiv på begrebet.

Vise ord

Her får du en skøn artikel og det sidste interview med farverige master Fatman. Han kan virkelig sætte ting i perspektiv! Og nogle gange er det nye perspektiver, der skal til for at give slip.

https://borsen.dk/nyheder/feature/artikel/1/380147/master_fatmans_sidste_store_interview_mange_siger_at_vi_kun_lever_en_gang_men_det_ved_de_jo_ikke_en_skid_om.html

Grounding mindful yin

I mindful yin kombinerer vi mindfulness og yin yoga. I videoen her ønsker jeg at guide dig til at grounde, at skabe jordforbindelse. Forhåbentlig lige, hvad du har brug for til en rolig weekend?

Ønsker du at blive bedre til at håndtere din rastløshed?

God weekend!

Podcast – Mental overvægt – håndter dine følelser med mindfulness

Håndter dine følelser ed mindfulness

Denne episode er i virkeligheden en opfølger til sidste episode omkring den følelsesmæssige overvægt i form af angst. I denne episode deler jeg med dig, hvordan du kan benytte dig af mindfulness som et redskab til at arbejde med at håndtere tanker og følelser. Her tænker jeg ikke udelukkende på angst, men de generelle følelser som vi alle kan føle.

Håndter følelser med mindfulness

Håndter følelser med mindfulness
Photo by VisionPic .net from Pexels



Mærker du vreden, eksamensangsten, bekymring eller måske jalousi? Du er er helt normal og menneskelig for det gør vi alle i forskellig grad – vi taler måske bare ikke så meget om det. Men ønsker du at blive bedre til at håndtere de lidt lumske følelser? Så er blogindlægget her forhåbentlig det rette for dig!

Håndter følelser med mindfulness

Mindfulness og følelser er måske nogle lidt fluffy begreber. Og når jeg underviser mine klienter sker det i 6 ugers forløb, hvor de uge for uge får bygget mere viden på. Meditation forståes oftest bedst gennem indsigt og ”aha-oplevelser”. Men jeg håber alligevel, at indlægget her ville kunne inspirere dig til, hvordan du kan arbejde med tanker og følelser ved hjælp af meditation.

Det du praktiserer og lær i meditationen er noget du skal huske at implementere i løbet af din dag. Uden at gå dybere i selve meditationen vil jeg her dele de aspekter af mindfulness meditation, der kan hjælpe dig med at håndtere følelser.

1// Ikke identificer

Vi identificerer os med vores tanker og følelser, med andre ord så tror vi fuldt og fast på deres budskab og det vi mærker. Hvis jeg eksempelvis oplever lavt selvværd og i en situation føler at jeg ikke er god nok, så vil mine tanker kunne bekræfte følelsen “Jeg er håbløs!” Ydermere vil jeg opleve andres valg, hvad de siger eller måske modstand i livet som en bekræftelse på det. ”Der kan du bare se, jeg ER håbløs”.

Men tanker og følelser er et hjemme fabrikeret produkt. Formet og farvet af tidligere oplevelser, mennesker vi har mødt, situationer vi har stået i og det samfund vi er en del af. Ydermere farves vores tanker og følelser af vores aktuelle sindstilstand. Er du trist vil du opfatte omverden som træls og ubehagelig og omvendt så siger vi jo at kærlighed gør blind!

Så for at arbejde med at håndtere dine følelser er det vigtigt først at huske på, at de udelukkende er en fortolkning og reaktion udefra, hvad der umiddelbart er passende for dig.

2// Stop op

Ofte er det sådan, at vi forfølger vores tanker og følelser helt blindt, som at være på autopilot. Og på den måde kan vi få følelsen af at være i følelsernes magt. Med mindfulness styrker vi det at stoppe op og blive bevidste om, at vi ikke behøver forfølge tankerne og skabe historier. Eller at vi kan stoppe op i følelserne og ikke instinktivt reagere. Så du kan se det som at stoppe op og se tanker og følelser som de er; dit perspektiv på dig selv, andre eller det du oplever. En reaktion.

3// Anerkend

Oftest er det sådan at vi kan have lyst til at stikke af fra de mere tunge og uhåndterbare følelser. Men uanset hvor meget du løber fra dem eller ikke ønsker at anerkende dem ja, så er de der nu engang. Så med mindfulness er det vigtigt at anerkende de tanker og følelse sindet producerer og se dem som de er. Når du kan se tankerne og mærke følelserne som de er, så har du muligheden for at arbejde med dem og derfra at slippe dem.

4// Observer; se, mærk og oplev

Du kan lære at observere de fysiske fornemmelser dine følelser skaber i din krop. På samme måde som du observerer skyerne på himlen eller naturen du befinder dig i. Uden at holde et konstant og stift fokus på følelsen, så observer alle de forskellige nuancer af fysiske fornemmelser som følelserne skaber i din krop; Uro, kvalme, spændte muskler, overfladisk åndedræt osv. Ved at observere de fysiske fornemmelser bliver du mere tryg ved dem, lærer dem bedre at kende. Dette betyder, at når du møder dem i hverdagen så behøver du ikke reagere så voldsomt, du ved at de er ufarlige.

5// Ikke reagere, ikke involver, kommentere eller dømme

Vores sidste trin er lige netop en “ikke reageren”. Det at du ikke involverer dig i følelserne. Vi vil ofte enten vende blikket væk eller hoppe i med begge ben og lade følelserne overtage.

En ikke reagerer handler også om ikke at begynde at kommentere, dømme og måske retfærdiggøre.

Vi bruger vores tanker til at kommentere på måden at betragte os selv og andre. Eller til at kommentere på det vi har oplevet, måske forventer at opleve eller det vi oplever lige nu og her. Som eksempelvis bekræfter frygten med ord “uha jeg er nervøs”. Med mindfulness træner du det at observere eller betragte uden ord. Det kan blandt andet være at betragte eller observere de fysiske fornemmelser følelser skaber i din krop. 

En vigtig del af det med at observere er også ikke at dømme, som vi eksempelvis ofte gør med en udsigt ”Ei, hvor er den altså smuk!” Jeg synes nu det er ok at kommentere og positivt dømme udsigten! Men i forhold til følelser kan det være gavnligt eksempelvis at begynde at undgå at tænke den her følelse er ikke ok eller måske, ”hvor er du svag når du mærker den her følelse”. Du skal tillade at mærke følelsen præcis som den er. Uden at kommentere og uden at dømme.

Eksamens angst

Lad mig forklare dig det hele i et eksempel mange nok kender til; eksamens angst.

Stop op – hvorfor reagere du?

Hvorfor reagerer du? Hvad skaber frygten ved dig? Frygter du ikke at vide nok? Frygter du ikke at kunne svare på spørgsmål? Frygter du at klappen går ned?

Det er helt ok! Der er noget på spil. Men ofte er det bekymringer vi ikke kan gøre noget ved, spørgsmål vi ikke kan få svar på. Bekymringer vi måske mærker fordi vi ikke tør finde tillid til os selv ”jeg skal nok klare det når jeg er i situationen” Eller måskedu kan vende det lidt på hovedet og tænke ”Det bliver spændende at tale om det her”? Så første skridt er; Hvad skaber følelsen af angst ved dig?

Anerkende

Vores følelser er ikke forbudte og du er ikke forkert eller svag fordi du har dem! 

Nogle gange kommer vi til at slå os selv oven i hovedet med intentionen om, at det må skab en forandring. Måske du også kender dette: ”tag dig nu sammen! Gør det nu bedre”. Men i virkeligheden gør det bare at vi styrker vores indre dommer og dermed bekræfter, at vi ikke er gode nok. Dermed bliver en positiv intention til et ikke så positivt udgangspunkt. Forsøg i stedet at tal med omsorg for dig selv og find styrken i det.

Vi mærker formentlig eksamensangsten fordi der er noget på spil og du ønsker, at det skal gå godt?! Måske du kan anerkende angsten som en overbeskyttende ven? Måske du kan anerkende angstens tilstedeværelse med et lille nik og et ”tak fordi du ønsker at beskytte mig, men jeg finder tillid til at jeg kan gøre det selv!?”

Benyt dig evn af bekræftende sætninger for at begynde at minde dig om omsorgen for dig selv.

Mærk og observer følelsen uden at reagere

Når du skal mærke følelsen, uden at reagere, så forsøg at mærke de forskellige fysiske fornemmelser af, hvad angsten skaber i din krop. Mærk, uroen i kroppen. Er der steder, hvor uroen føles tydligere end andre steder. Mærk, hvordan dit åndedræt ændre sig og at det er ok. Du skal blive ven med uroen og turde mærke, at det ikke er farligt. Så mærk og observer de fysiske fornemmelser i kroppen uden et behov for at reagere eller ændre og uden at dømme dig selv og det du oplever

Træk vejret og giv slip

Når du har mærket og anerkendt uroen og de fysiske fornemmelser i din krop så træk vejret så dybt som det er muligt for dig og på udånding giv slip. Gør det så mange gange du har brug for at begynde at mærke roen indtage din krop. Beslut dig for at angsten er ok, men at du lige nu ikke behøver den i din krop.

Træning tager tid

Husk, at det med at træne dit sind, det tager tid. Præcis som det tager tid at træne din krop! Noget af det, der kan påvirke sindet og vores evne til at håndtere tanker og følelser kan blandt andet være kost, søvn og stress. Så en ting er, at du praktiserer mindfulness og teknikkerne her. Men det er mindst lige så vigtigt at du i perioden op til din eksamen prioriterer sund kost, en god søvn samt at mindske stress. For igen, er vi trætte og stressede så er vi mere tilbøjelige til at begynde at vende blikket mod overlevelses tanker og følelser i form af frygt og bekymring.

Selvom følelser og mindfulness er stor begreber og kan være svære at beskrive så relativt kort. Men jeg håber det har givet dig viden og inspiration til at arbejde med dit sind? Efterlad endelig en kommentar eller send mig en mail, hvis der er opstået spørgsmål undervejs!

Pøj, pøj med eksamen!

(Og med at arbejde med dine følelser generelt)

En guidet meditation til at mærke følelserne for bedre at kunne give slip.

Mere ro og mindre rastløshed med mindfulness

Photo by Jesse Bowser on Unsplash

Jeg er slet ikke sådan en, der kan sidde stille så lang tid ad gangen!

Lyder det som dig? Så er dette blogindlæg måske noget for dig!

Men lad mig starte med at spørge dig; hvis du aldrig har løbet, ville du så kunne løbe et marathon i dag? Nej vel? Det er det samme med meditation eller det at sidde stille, det skal trænes op. For det at tøjle sin rastløshed handler ikke udelukkende om meditation men også om evt at kunne holde fri når du har fri eller finde ro i perioder med mange tanker og følelser. 

“What you practice grows stronger”

Shauna Shapiro

Herunder vil jeg give dig et par bud på, hvad du kan gøre for at blive bedre til at håndtere rastløsheden.

Bliv opmærksom

Når vi bliver stille kan vi opleve at blive rastløse. Vi reagerer oftest ubevidst på det, ved at rejse os og begynde at beskæftige os fysisk. Måske du genkender dette? 

Så første skridt til at håndtere din restløshed bedre er, at blive opmærksom på, at du er rastløs! Herfra kan du blive mere bevidst om, at du ikke behøver reagere på det. Blandt andet ved at blive bevidst om, hvorfor du er rastløs.

Hvorfor og hvad fjerner dig fra det du gør?

Når du først er blevet opmærksom på, at du er rastløst kan du stille dig selv spørgsmålet, hvorfor? 

Hvad er årsagen til de fysiske reaktioner af uro i kroppen?

Travlhed

Har du eksempelvis travlt, så kan det være svært at sætte sig ned og slappe af. Kontrasten af måske både fysisk samt mental fart kan ganske enkelt være for stor. 

Følelser

Dine følelser, så som bekymring, frygt eller frustration mærkes som fysiske fornemmelser af uro i kroppen. Hvis du derfor oplever svære følelser, der kan være svære at håndtere, så kan det også være svært at finde roen i stilheden.

Vane

Måske er du slet ikke vant til at sidde stille? Hvis det er uvant for dig kan roen føles mærkelig og for nogle helt ubehagelig. For nogle fordi de bliver opmærksomme på det, der foregår i krop og sind (tanker og følelser). For andre måske fordi de forbinder det med det at være doven.

Så, hvad er årsagen til din rastløshed?

Vend tilbage til det

Måden du styrker roen på – og dermed lærer at slippe restløsheden, er ved at træne det. Præcis som med at løbe et marathon, dog bare ikke så svedigt. Det kan du blandt andet gøre ved mindfulness meditation. 

Med meditation styrker du blandt andet det, at være bevidst omkring tanker, følelser og fysiske fornemmelser. Men også din evne til at acceptere det der er uden at forfølge det og herfra at kunne slippe det. Her er 3 trin fra mindfulness meditationen du måske kan bruge for at kunne slippe din rastløshed.

Lyt evt til meditationen ”guidet meditation slip rastløsheden

Opmærksomhed

Bliv opmærksom på rastløsheden uden at reagere på den

Anerkende og accepter

Anerkend og accepter, hvorfor du føler dig rastløs; om det er en vane, tanke, følelse eller måske en fysisk fornemmelse.

Vend tilbage 

Vend dit fokus tilbage på det du laver eller måske rettere ikke laver og gentag når du igen har mistet dit fokus.

Og sådan fortsætter du. Det vil sige, at hver gang du er ved at rejse dig for lige at tjekke telefonen, ordne vasketøj eller andet, så bliv opmærksom på det, anerkend, hvorfor du bliver rastløs, giv slip og vend tilbage til det du var igang med.

Er du nysgerrig på at læse mere? Så læs klik evt på blog indlægget her ”hvorfor meditere”

Eller lyt til episoden på The Balance In Mind podcast  (klik på link)  ”Kunsten at stirre ud i luften”

%d bloggers like this: