Inden for mindfulness har vi nogle grundprincipper som blandt andet ikke stræben og tålmodighed. Principper der kan stå i kontrast til hvad mange af os vokser op med, nemlig at være målrettet og løsningsorienteret.

Med mindfulness øver vi os blandt andet i at være i nuet med alt hvad det indeholder – også behovet for at se resultater.

Når vi oplever rastløshed, utålmodighed eller usikkerhed over vores manglende resultater handler det ofte om, ikke at være, hvor du er. Et behov for at tingen burde være anderledes. Vi kommer ofte til at fokuserer på det mål vi ikke har opnået endnu fremfor at se de fremskridt vi laver.

Så frem for at se frem og fokuserer på, hvordan tingene bør være eller ikke er, så kig på, hvordan tingene er lige nu. Hvis du nu kigger tilbage på, hvordan tingene har været tidligere vil du måske kunne mærke en forskel? Måske er du blevet mere opmærksom på dine tanker? Mange oplever at det at mediterer giver mere ro, måske du gør det samme? Er der andet, der har ændret sig?