Kunderne sige – kristin

Det hele startede når jeg skrev min bachelor omkring min faggruppes mentale trivsel i jobbet, hvor jeg var ude og interviewe en masse mennesker. Her fandt jeg ud af, at dem jeg og min studiegruppe fandt ud af trives bedst, var dem, der ikke kun tog vare på det fysiske, men også det psykiske – ofte i form af noget mindfulness, yoga etc. 


Der blev jeg lidt nysgerrig, idet jeg selvfølgelig som nyuddannet vil passe på mig selv, så jeg har det godt i jobbet, og kan dermed passe godt på mine patienter. 


Der startede jeg min egen rejse, hvor jeg googlede en hel masse, kiggede youtube osv. Jeg synes det var enormt svært at meditere, og følte nogle gange som min hjerne var en sommerfugl eller en hvalp der sprang fra det ene til det andet og slet ikke kunne koncentrere sig. 

Jeg er så heldig at kende Jeanette fra den gang vi arbejdede lidt sammen, og er hun også, til dato, min yndlings yoga-instruktør. Jeg valgte derfor at prøve at skrive til hende, om hun havde råd, om det var normal at jeg havde så svært ved at koncentrere mig. 

I forlængelse af det tilbød hun mig at prøve hendes 6 ugers mentale træningsforløb. Og, måske lidt cliche-agtigt, men sikke en rejse. Det har været helt fantastik at se, og opleve hvor meget mindfulnes kan gøre for mig.  Jeg er vildt med den informativ tekst Jeanette sender hver uge med en lille sød personlig hilsen, og at øvelserne er nemme, og meget overskuelige. Du behøver ikke nødvendigvis at sætte dig ned i 20 min hver dag og meditere. Nogle gange kan det være så simpelt som “bare” at tage en pause uden telefonen og blot trække vejret. 

Forløbet har helt sikkert ændret den måde jeg ser mindfulness på. Jeg har altid været en person der synes det var lidt fjollet, og fortalt mig selv at det er godt at have travlt. Jeg var, og er, en person som har det med at overtænke en masse ting, og forestille mig alt muligt der kan gå galt, og stresse mig selv over det mindste. 


Men jeg kan ren faktist mærke det på min krop, og sind, hvor vigtigt det er at stoppe op ind i mellem, trække vejret, og meditere. Min krop slapper fuldstændig af, og jeg bliver meget mere rolig og afslappet. Som de så fint siger i Lion King – Hakuna Matata. 

Jeg kan kun anbefale Jeanettes forløb, det er informativt, det er godt sat sammen, så man progradierer øvelserne på en overskuelig måde. Så har hun bare den dejligste, roooolige stemme som guider en til kropsrejse, og meditering. 


Jeg skal stadigvæk arbejde med at koncentrere mig, men forløbet har hjulpet mig enorm godt på vej, og givet gode redskaber og viden til at fortsætte. 

Kristin

Deltager 6 ugers mindfulness kursus

%d bloggers like this: