Yoga Udstyr

Yoga er blevet en helt lille industri og kan hurtigt komme til at handle om meget andet end selve det at lave yoga. Det giver naturligvis god mening eksempelvis at have en god måtte så du føler dig tryg i de stående øvelser. På siden her vil jeg forsøge at guide dig til udstyr og hvordan du kan tænke kreativt og finde ting i hjemmet, der også kan fungerer.

Yoga måtte

Yoga måtterne findes i dag i alverdens afskygninger! Her kan det være godt at tænke på, hvilken yoga stilart du primært skal bruge måtten til. Hvis jeg skulle købe ny måtte ville jeg kigge efter følgende kriterier:

  • 4 mm tykkelse
  • Behagelig overflade
  • God længde – min 180 cm men de fås også længere!

Jeg har selv haft et par forskellige måtter og har måtte sande, at pris og kvalitet hænger sammen. Så har du mod på det, så invester i en af de gode fra start af. De 2 måtter jeg har været glade for er den danske Moonchild og Manduka.

Meget udstyr kan erstattes af andre ting, men en måtte vil jeg anbefale en god kvalitet!

Yoga Blokke

Mange har tendens til at se blokke som et lidt for tydeligt tegn på, at vi ikke kan nå vores tær. Men det er virkelig en misforståelse i min verden.

Jeg  E L S K E R  mine blokke, både i almindelig hatha yoga og især i yin yogaen. Blokkene kan vi både bruge til at understøtte kroppen samt til “at løfte gulvet”.

Yoga blokke kan købes relativt billigt men de kan også erstattes af en stol, en puf eller andet stabilt, hvis det er til Hatha yoga eller stablede puder, hvis det er som støtte i yin yogaen.

Yoga bolster

I yin yogaen bruger vi en del udstyr, der understøtter vores kroppe. Blandt andet en yoga bolster, den her lidt store runde pude. 

Her kan du også være kreativ. Har du ikke planer om at investere i en yoga bolster så kan du rulle en dyne sammen, du kan bruge en sofahynde eller en foamroller, hvor du lægger et tæppe over så det bliver behageligt.

Tæppe

Et tæppe kan være rart at have til afspændingen men selv undervejs i yogaen kan det være fint. Det kan eksempelvis bruges som ekstra polstring under dine knæ, du kan lægge det i dine knæhaser i barnetsstilling, hvis du har svært ved at bøje sammen i knæet. Derudover kan du stikke det ind under dit haleben i siddende stillinger, så du får støtte til din lænd.

 

Jeg håber mine anbefalinger har givet afklaring og forhåbentlig kreativitet til, hvad du også kan bruge inden du investerer i for meget.

 

 

%d bloggers like this: